Indlæg tagget som: ‘vækst’
Smart vækst skal skabe fremtidens job
Lagt online d. 14. september 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Det sidste indlæg i vores blogrække om udfordringerne til en kommende regering tegner et billede af udfordringerne for vækst og jobskabelse og vurderer de to blokkes svar på krisens indtog.
Blå og rød blok kæmper her i valgkampens skæbnetime om at overbevise vælger om dueligheden af deres planer for vækst og jobskabelse. Partiernes svar på krisen er blevet omdrejningspunkt i en vækstvalgkamp, hvor de økonomiske udfordringer sjældent har fyldt mere. Lavkonjunktur, stigende ledighed, outsourcing, brain drain, lav produktivitet og en aldrende arbejdsstyrke er udfordringer for begge lejre.
Nej til gaveregn, ja til bedre vilkår for middelklassen
Lagt online d. 26. august 2011Af Peter Plougmann
Vi skal have gang i privatforbruget for at sikre vækst, siges det fra begge lejre i dansk politik. Den aktuelle gaveregn over borgerne, krav om løntilbageholdenhed og øget arbejdstid er dog nok den forkerte løsning på det forkerte problem.
Gaveregn og utrygge løn- og beskæftigelsesvilkår gør ikke middelklassen større og mere tryg, snarere tværtimod. Paradoksalt nok er det netop en stor og tryg middelklasse, som skal til for at privatforbruget øges.
Afskaffelse af regionerne sætter vækstindsats på standby
Lagt online d. 12. august 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
De politiske meldinger fra Christiansborg peger i disse dage i én retning. Regionerne skal aflives efter et kort og omtumlet liv. Det store verbale slagsmål vil foregå på sundhedsområdet, men regionernes rolle i indsatsen for genskabelse af vækst må ikke reduceres til en parentes.
For regeringen – og især statsministeren – vil afskaffelsen af regionerne fremstå som et forsmædeligt, politisk nederlag, men en muligt forestående strukturreform betyder også, at setup’et omkring de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter sættes på hold.
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
Mangel på arbejdskraft i Kina skaber en ny konkurrencesituation for Vesten
Lagt online d. 8. juni 2011Af Peter Plougmann
Det kinesiske arbejdsmarked er under kraftig forandring. Det får i de kommende år betydning for lokaliseringen af verdens industri-produktion og vil ændre på bl.a. danske virksomheders og ingeniørers konkurrencevilkår.
De kinesiske industribyer har i de sidste 20-25 år nydt godt af billig arbejdskraft fra Kinas indre provinser. Det har gjort det lukrativt for vestlige industrivirksomheder, at outsource produktion til Kina, som med rette er blevet kaldt ”verdens fabrik”. Billedet er ved at ændre sig og en kamp om talent og billig arbejdskraft er brudt ud.
De yngre generationer under pres
Lagt online d. 6. juni 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Demografien taler sit klare sprog. I fremtiden vil få unge skulle forsørge mange ældre. Spørgsmålet er, om de yngre generationer er indstillet på at arbejde længe, til langt hen i livet – og om de, som er på vej på pension skal forvente at opretholde samme livskvalitet som i dag?
Det vrimler frem med 2020-planer for tiden. De repræsenterer hver især bud på justeringer ift. den finanspolitiske holdbarhed og sikringen af fremtidens velfærd. Samtidig er dansk økonomi igen blevet smittet med virussen, der kaldes recession.
Mere innovation kræver målrettet indsats
Lagt online d. 16. maj 2011Af Louise Kjeldsen
Andelen af innovative virksomheder er vokset de seneste år, men hvis de små og mellemstore virksomheder som endnu ikke er innovative også skal med, er det nødvendigt at støtteordningerne gøres gennem-skuelige, samt at der skabes initiativer rettet imod netop dem.
På REG LABs årskonference i onsdags fremlagde Forsknings- og Innovationsstyrelsen nye tal, der viser at andelen af innovative virksomheder i Danmark er steget. Under krisen er andelen vokset fra 41 pct. i 2008 til 44 pct. i 2009.
Vækstforum sætter igen arbejdstiden på dagsordenen
Lagt online d. 18. marts 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Alle vil have vækst. Vækstforum, politikerne og arbejdsmarkedets parter står i kø for komme med nyttige forslag. Men ingen kan blive enige om, hvordan politikken skal udformes. Arbejdstiden er igen til debat, men kan ikke stå alene.
I dag fremlagde regeringens vækstforum konklusionerne af halvandet års arbejde. Konklusionerne er ikke overraskende. Flere skal arbejde mere – og tilbagetræknings- og skattereform er midlerne til at nå målet. Når man sammenholder de nuværende udmeldinger fra vækstforum, oppositionen og interesseorganisationerne peger pilen i én retning, og danskerne kan allerede nu godt indstille sig på at arbejde mere i fremtiden. Men er det nu opskriften på vækst?
Fra hjerneflugt til hjernebalance
Lagt online d. 8. marts 2011Af Peter Plougmann
Større fokus på internationale jobmuligheder er vejen frem for jobskabelsen i Danmark.
Globaliseringen betyder, at mange danske virksomheder efterhånden er blevet transnationale virksomheder. Danske virksomheder skaber aktuelt masser af job internationalt. Der er derfor muligheder for job til danskere i danske og selvfølgelig også i internationale virksomheder i udlandet. Der bør i diskussionen om fremtidens jobskabelse være større fokus på danskernes andel af den globaliserede jobskabelse som danske virksomheder indgår i.
Falsk forståelse af globalisering giver forkert vækstpolitik
Lagt online d. 14. februar 2011Af Peter Plougmann
Vi må hurtigt korrigere vores antagelser om den globale virkelighed i 2020, hvis en dansk vækstpolitik skal have en mulighed for succes.
Der er fuld gang på valgkamp og diskussioner af hvilke mål og muligheder Danmark har frem mod 2020. Den politiske debat fokuserer meget på indenlandske forhold. Uanset om det er regeringens eller oppositionens vækstplaner, der debatteres, ligger der bag alle forslag en forestilling om at globaliseringens positive muligheder, gør det muligt for Danmark komme til en såkaldt ”normal situation” inden 2020.

