Indlæg tagget som: ‘vækst’


Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?

Lagt online d. 18. januar 2012
Af Gitte Vedel
Gitte Vedel

Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.

Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.

Læs resten af indlægget »

De første 100 dage. Har vi kun behov for en teknokratregering?

Lagt online d. 9. januar 2012
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Selvom de første 100 dage for en ny regering ofte anses for et ”window of opportunity” for egentlige forandringer, så var statsministerens nytårstale måske et forvarsel om, at vi ikke skal forvente os andet end en oprydning efter festen i 00’erne, gennemført af en teknokratregering.

Den megen snak om regeringens løftebrud er nogen udstrækning fejlagtig.  Hvem havde reelt forventet, at S-SF’s planer kan indfries med de Radikale bag rattet. Ser man på, hvad der konkret står i regeringsgrundlaget er der faktisk meget, som er i gang, eller i det mindste er erkendt eller planlagt. En del af de store udfordringer er dog skudt foreløbigt til hjørne.

Læs resten af indlægget »

Jobløs vækst er en reel og overset risiko

Lagt online d. 22. december 2011
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Økonomisk lavvækst og forstærket fokus på produktivitetsstigninger, især i servicesektoren, skaber grundlaget for en lang periode med jobkrise.

Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse tegner et billede af begrænsede forventninger til vækst i 2012 og 2013 (hhv. 1.0 og 1.4 pct.). Disse vækstforventninger afspejles i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Regeringen har dog fortsat forventninger til en slags tilbagevenden til en normal situation i løbet af 10’erne. Der er dog god grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er en ny normal situation for jobskabelse.

Læs resten af indlægget »

Ny produktivitetskommission må ikke blive for snæver

Lagt online d. 18. november 2011
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Livskvalitet, lighed og tillid bør være grundstenene for fremtidens vækstpolitik. Disse faktorer skal konkretiseres i det, som nok burde være en “Kommission for Ny Vækst” og ikke kun en kommission om produktivitet.

Den nye regerings udmelding om at nedsætte en Produktivitetskommission har ikke tiltrukket sig synderligt meget opmærksomhed, selvom kommissionsarbejdet kan være centralt for den fremtidige vækstpolitik. Baggrunden for kommissionen er den triste kendsgerning, at den målte danske produktivitetsudvikling har ligget markant under andre sammenlignelige landes i mere end 10 år. Det skader landets konkurrenceevne og dermed til skade for vækst og velstandsudviklingen, lyder argumentationen.

Læs resten af indlægget »

Den ny regering og EU-formandskabet

Lagt online d. 22. september 2011
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Den dramatiske finansielle krise i EURO-landene kan hurtigt gøre den nye regerings mange planer til ren ønsketænkning. Både splittelse, eksport, regional udvikling og demografi er spørgsmål, som må tages alvorligt og adresseres af en ny regering.

Der er mange mulige udfald af den nuværende krise. Vælter EU-zonen helt? Bliver den splittet op eller går Grækenland bankerot? Spørgsmålene har stor indflydelse på den politiske og økonomiske situation for danske virksomheder.

Læs resten af indlægget »

Smart vækst skal skabe fremtidens job

Lagt online d. 14. september 2011
Af Frederik Nordentoft Andersen
Frederik Nordentoft Andersen

Det sidste indlæg i vores blogrække om udfordringerne til en kommende regering tegner et billede af udfordringerne for vækst og jobskabelse og vurderer de to blokkes svar på krisens indtog.
 

Blå og rød blok kæmper her i valgkampens skæbnetime om at overbevise vælger om dueligheden af deres planer for vækst og jobskabelse. Partiernes svar på krisen er blevet omdrejningspunkt i en vækstvalgkamp, hvor de økonomiske udfordringer sjældent har fyldt mere. Lavkonjunktur, stigende ledighed, outsourcing, brain drain, lav produktivitet og en aldrende arbejdsstyrke er udfordringer for begge lejre.

Læs resten af indlægget »

Nej til gaveregn, ja til bedre vilkår for middelklassen

Lagt online d. 26. august 2011
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Vi skal have gang i privatforbruget for at sikre vækst, siges det fra begge lejre i dansk politik. Den aktuelle gaveregn over borgerne, krav om løntilbageholdenhed og øget arbejdstid er dog nok den forkerte løsning på det forkerte problem.

Gaveregn og utrygge løn- og beskæftigelsesvilkår gør ikke middelklassen større og mere tryg, snarere tværtimod. Paradoksalt nok er det netop en stor og tryg middelklasse, som skal til for at privatforbruget øges.

Læs resten af indlægget »

Afskaffelse af regionerne sætter vækstindsats på standby

Lagt online d. 12. august 2011
Af Frederik Nordentoft Andersen
Frederik Nordentoft Andersen

De politiske meldinger fra Christiansborg peger i disse dage i én retning. Regionerne skal aflives efter et kort og omtumlet liv. Det store verbale slagsmål vil foregå på sundhedsområdet, men regionernes rolle i indsatsen for genskabelse af vækst må ikke reduceres til en parentes.

For regeringen – og især statsministeren – vil afskaffelsen af regionerne fremstå som et forsmædeligt, politisk nederlag, men en muligt forestående strukturreform betyder også, at setup’et omkring de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter sættes på hold.

Læs resten af indlægget »

Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!

Lagt online d. 24. juni 2011
Af Martin Liebing Madsen
Martin Liebing Madsen

Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.

Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.

Læs resten af indlægget »

Mangel på arbejdskraft i Kina skaber en ny konkurrencesituation for Vesten

Lagt online d. 8. juni 2011
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Det kinesiske arbejdsmarked er under kraftig forandring. Det får i de kommende år betydning for lokaliseringen af verdens industri-produktion og vil ændre på bl.a. danske virksomheders og ingeniørers konkurrencevilkår.

De kinesiske industribyer har i de sidste 20-25 år nydt godt af billig arbejdskraft fra Kinas indre provinser. Det har gjort det lukrativt for vestlige industrivirksomheder, at outsource produktion til Kina, som med rette er blevet kaldt ”verdens fabrik”. Billedet er ved at ændre sig og en kamp om talent og billig arbejdskraft er brudt ud.

Læs resten af indlægget »