Indlæg tagget som: ‘Unge’


Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti

Lagt online d. 4. november 2011
Af Martin Liebing Madsen
Martin Liebing Madsen

I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.

Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.

Læs resten af indlægget »

Realisering af 95 pct. målsætningen

Lagt online d. 24. oktober 2011
Af Maria Rye Dahl
Maria Rye Dahl

Både den nye og den foregående regering ønsker at realisere målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Dette skal bl.a. ske ved et mindre frafald på særligt erhvervsuddannelserne. Men hvordan mindskes frafaldet – og realiseres målsætningen? En evaluering af fastholdelsesinitiativer på tre københavnske erhvervsskoler, peger på at mentorordninger kan være en vigtig del af realiseringen.

Det nye regeringsgrundlag satser på, at ungdomsuddannelserne skal være bedre og at særligt frafaldet på erhvervsuddannelserne skal ned for at nå 95 pct. målsætningen. Genklangen fra det tidligere regeringsgrundlag er tydelig.

Læs resten af indlægget »

Udfordringerne i uddannelsespolitikken – også efter valget

Lagt online d. 12. september 2011
Af Martin Liebing Madsen
Martin Liebing Madsen

I vores blogrække om udfordringer til en kommende regering er vi nået til uddannelsespolitikken og tager her pulsen på nogle af de problemstillinger som en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikernes løsninger?

At få uddannet flere danskere er et langt og sejt træk, og der skal allerede nu udtænkes løsninger, som rækker ud på den anden side af den krisetilstand, som arbejdsmarkedet befinder sig i. På den anden side af krisen venter to udfordringer: færre hænder på arbejdsmarkedet og overskud af ufaglærte. Tilsammen giver det mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt videregående uddannede – men også faglærte vil være efterspurgt. Denne udfordring er bl.a. dokumenteret af AE-rådets fremskrivninger. Pointen kan også aflæses i virksomhedernes forventninger til fremtidens arbejdskraft. Ud af 100 ressourcepersoner med tilknytning til uddannelser inden for industrien svarede 80 pct., at de forventer, at et arbejde i industrien om 10 år vil kræve mindst 2 års uddannelse.

Læs resten af indlægget »

Udfordringerne på arbejdsmarkedet – også efter valget

Lagt online d. 2. september 2011
Af Mette Louise Pedersen
Mette Louise Pedersen

New Insight benytter det forestående folketingsvalg til at komme med en række indlæg om politikernes udmeldinger og Danmarks udfordringer relateret til vores tre vidensområder: arbejdsmarked, uddannelse og erhverv.

Dette indlæg er det første i rækken og tager pulsen på nogle af de arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikerne?

Læs resten af indlægget »

De yngre generationer under pres

Lagt online d. 6. juni 2011
Af Frederik Nordentoft Andersen
Frederik Nordentoft Andersen

Demografien taler sit klare sprog. I fremtiden vil få unge skulle forsørge mange ældre. Spørgsmålet er, om de yngre generationer er indstillet på at arbejde længe, til langt hen i livet – og om de, som er på vej på pension skal forvente at opretholde samme livskvalitet som i dag?

Det vrimler frem med 2020-planer for tiden. De repræsenterer hver især bud på justeringer ift. den finanspolitiske holdbarhed og sikringen af fremtidens velfærd. Samtidig er dansk økonomi igen blevet smittet med virussen, der kaldes recession.

Læs resten af indlægget »

Flere i uddannelse – men hvordan?

Lagt online d. 25. maj 2011
Af Mette Louise Pedersen
Mette Louise Pedersen

I de seneste politiske udspil fra både regeringen og oppositionen er der fokus på de unge. De er enige om, at flere unge skal uddannes, og at det skal ske hurtigere end i dag. Hvis det skal lykkes, er mere kompetenceafklaring en del af vejen.

At flere unge skal uddannes er ikke noget nyt. Allerede i den fem år gamle globaliseringsstrategi blev målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, nævnt. En af de helt store udfordringer – dengang som nu – er at sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne.

Læs resten af indlægget »

Arbejdsstyrken bliver mindre – flere får uddannelse

Lagt online d. 10. juni 2010
Af Louise Kjeldsen
Louise Kjeldsen

Når 2010 er omme forventes 100.000 færre personer at være i job eller arbejdsløs sammenlignet med i 2008. En tredjedel af dem er begyndt på en uddannelse, siger LO. Er dette korrekt, så er et fald i arbejdsstyrken ikke kun et problem, fordi der sideløbende sker et øget kompetenceløft. Rigtig interessant er det nemlig, om den økonomiske lavkonjunktur medfører at flere får en uddannelse.

Læs resten af indlægget »

Midlertidige førtidspensioner gør det ikke alene

Lagt online d. 23. februar 2010
Af Charlotte Hansen
Charlotte Hansen

Flere og flere unge får tildelt førtidspension. Det har nu ført til politiske krav om en lovændring, der gør det muligt at gøre pensionerne midlertidige. Den mulighed er dog allerede til stede, og lovændringer bør derfor ikke være øverst på dagsordenen. Andre områder er vigtigere at fokusere på i indsatsen for denne gruppe af unge.

Der er gennem de seneste år sket en stor stigning i andelen af unge med psykiske lidelser, der bliver førtidspensioneret. På bare to år er tallet næsten fordoblet. Det har de sidste par dage affødt en fornyet debat og politiske krav om lovændringer, der gør det muligt at gøre førtidspensioner til de unge midlertidige.

Den mulighed findes dog allerede i den gældende lovgivning.

Læs resten af indlægget »

Tillykke med valget, København – nu skal mulighederne udnyttes

Lagt online d. 18. november 2009
Af Peter Plougmann
Peter Plougmann

Væk med kasse- og søjletænkning. Forvaltningskulturen må revideres og samspillet med det private erhvervsliv intensiveres. Det er nødvendigt, hvis vi skal give beskæftigelsesindsatsen det løft, den har brug for. Heldigvis markerer et nyt valg altid nye muligheder.

Efter kommunalvalget har vi en ny overborgmester, en ny borgerrepræsentation og derfor nye muligheder på beskæftigelsespolitikkens område.

Læs resten af indlægget »

Kontraktpolitik kan spænde ben for udsatte unge

Lagt online d. 14. oktober 2009
Af Charlotte Hansen
Charlotte Hansen

Regeringen foreslår i  nyt udspil økonomiske sanktioner overfor familien, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan, eller hvis den unge og dennes familie ikke samarbejder om uddannelsesplanen. Meget peger dog på, at denne form for kontraktpolitik, i stedet for at hjælpe, kan spænde ben for udsatte unges vej til uddannelse eller job.

Den nyligt lancerede ”Ungepakke 2” har fokus på at få unge mellem 15-17 år i uddannelse eller beskæftigelse. Her foreslår regeringen blandt andet en økonomisk sanktion, hvis den unge ikke kommer i uddannelse eller job efter grundskolen eller ikke lever op til den uddannelsesplan, der er udarbejdet for den unge.

Sanktionen rammer forældrene til den unge for at rette fokus på, at det er forældrene, som har ansvaret for, at den unge kommer videre efter grundskolen. Den bagvedliggende tænkning er, at hvis en ung ikke følger uddannelsesplanen eller ikke samarbejder om udviklingen af en sådan – så skyldes det manglende vilje.

Læs resten af indlægget »