Indlæg tagget som: ‘Uddannelse’
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
Flere i uddannelse – men hvordan?
Lagt online d. 25. maj 2011Af Mette Louise Pedersen
I de seneste politiske udspil fra både regeringen og oppositionen er der fokus på de unge. De er enige om, at flere unge skal uddannes, og at det skal ske hurtigere end i dag. Hvis det skal lykkes, er mere kompetenceafklaring en del af vejen.
At flere unge skal uddannes er ikke noget nyt. Allerede i den fem år gamle globaliseringsstrategi blev målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, nævnt. En af de helt store udfordringer – dengang som nu – er at sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Anvend universiteternes vidensproduktion!
Lagt online d. 29. april 2011Af Maria Rye Dahl
Alle efterspørger det: viden som vi skal leve af i 2020. Det gælder om at producere den rigtige viden – men også om at anvende den producerede viden! På universiteterne produceres der mængder af viden, som ofte blot samler støv på bibliotekshylderne. En bedre sammenkobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Viden siges at være omdrejningspunktet i vores samfund. Vi snakker om vidensbaserede virksomheder, videnscentre, videnssamfund mv. Det er særligt de højtuddannede som skal levere denne viden. Samtlige prognoser peger på det: Der vil være behov for mere kvalificeret arbejdskraft fremover! Vi skal have flere med en længerevarende uddannelser, så vi kan øge vidensproduktionen i samfundet.
Vækstforum sætter igen arbejdstiden på dagsordenen
Lagt online d. 18. marts 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Alle vil have vækst. Vækstforum, politikerne og arbejdsmarkedets parter står i kø for komme med nyttige forslag. Men ingen kan blive enige om, hvordan politikken skal udformes. Arbejdstiden er igen til debat, men kan ikke stå alene.
I dag fremlagde regeringens vækstforum konklusionerne af halvandet års arbejde. Konklusionerne er ikke overraskende. Flere skal arbejde mere – og tilbagetræknings- og skattereform er midlerne til at nå målet. Når man sammenholder de nuværende udmeldinger fra vækstforum, oppositionen og interesseorganisationerne peger pilen i én retning, og danskerne kan allerede nu godt indstille sig på at arbejde mere i fremtiden. Men er det nu opskriften på vækst?
Livslang læring kræver motivation hos den enkelte
Lagt online d. 14. januar 2011Af Louise Kjeldsen
Globaliseringen skaber en stigende konkurrence, der hvis vi skal klare os kræver et øget fokus på livslang læring. Der arbejdes med at udbrede kendskabet til efteruddannelsesmuligheder, men motivationen for den enkelte mangler.
Argumenterne for livslang læring er gode. Fortsat kompetenceudvikling og udvidelse af realkompetencer øger medarbejdernes fleksibilitet og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Danmark skal i højere grad konkurrere på vores position som videnssamfund og det kræver at der målrettet afsættes ressourcer til livslang læring.
De ufaglærte – arbejdsmarkedets blandede bolsjer
Lagt online d. 14. december 2010Af Mette Louise Pedersen
Vi hører det igen og igen – at om få år vil der være for mange uden en uddannelse og for få med en uddannelse. Og at de job til ufaglærte, der forsvinder i dag, ikke vil blive genskabt. Men mange ufaglærte kan meget mere end deres papirer giver udtryk for.
Prognoser baseret på formelle uddannelsesniveauer tager ikke hensyn til de realkompetencer, de ufaglærte kan have opbygget, og prognoserne bør derfor suppleres med nuanceret viden om niveauerne af ”ufaglærthed”. På den måde kan en stor andel af de ufaglærte dække manglen på 10.000 faglærte.
Virker Flexicurity i en krisetid?
Lagt online d. 24. november 2010Af Maria Rye Dahl
Flexicurity har vundet stor popularitet i politiske og akademiske kredse verden over og Danmark bliver fremhævet som et skoleeksempel på et arbejdsmarked med flexicurity-arrangementer. Men hvordan har flexicurity klaret krisens modvind?
De europæiske arbejdsmarkeder har i årrække stået over for udfordringer med høje arbejdsløshedstal og et krav om mere fleksible arbejdsmarkeder, som konsekvens af globaliseringen og øget konkurrence. Set i det lys er flexicurity-modellens popularitet ikke den store overraskelse.
Studerende kan ikke læse sig til drømmejobbet
Lagt online d. 6. august 2010Af Martin Liebing Madsen
Optag på drømmestudiet er ikke lig med succes på arbejdsmarkedet. Konkurrencen om jobs er hård og kræver ikke-akademiske kompetencer.
Landets universiteter er nu i gang at forberede modtagelsen af den største årgang af førsteårsstuderende, der nogensinde er optaget på landets højeste uddannelser. Blandt de 23.030 nye studerende udklægges fremtidens ingeniører, embedsmænd, undervisere, lærere og meget andet – og de skal sikre Danmarks vækst og velfærd. Men hvordan ser deres fremtid på arbejdsmarkedet ud? Er universiteterne i stand til at levere en uddannelse, som er værdifuld i konkurrencen om jobs?
Arbejdsstyrken bliver mindre – flere får uddannelse
Lagt online d. 10. juni 2010Af Louise Kjeldsen
Når 2010 er omme forventes 100.000 færre personer at være i job eller arbejdsløs sammenlignet med i 2008. En tredjedel af dem er begyndt på en uddannelse, siger LO. Er dette korrekt, så er et fald i arbejdsstyrken ikke kun et problem, fordi der sideløbende sker et øget kompetenceløft. Rigtig interessant er det nemlig, om den økonomiske lavkonjunktur medfører at flere får en uddannelse.
Lang vej til ligeløn – for mændene
Lagt online d. 27. maj 2010Af
Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at få lige meget i løn. Den primære ulighed består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og her taber mændene.
”Kvinder tjener op til 20 pct. mindre end mænd ansat i sammenlignelige fag”, og ”kvinders arbejde med mennesker værdsættes mindre end mandearbejde med døde ting” . Det er overskrifter, som lønkommissionens anbefalinger har kastet af sig de seneste dage.
Endda allerede før lønkommissionens arbejde i morgen bliver offentliggjort, skaber de foreløbige resultater altså politisk debat.
Læs resten af indlægget »
