Indlæg tagget som: ‘Uddannelse’
Regeringsindgreb skaber ulige vilkår i kampen om skolernes fremtid
Lagt online d. 25. april 2013Af Peter Plougmann
Så kom regeringens indgreb i lærerkonflikten. Udviklingen af fremtidens folkeskole er nu lagt i hænderne på skolelederne, der får ansvar for, hvordan lærerne skal bruge deres arbejdstid. I udlandet raser debatten om lærernes autonomi for fuld udblæsning.
Indgrebet betyder nye arbejdstidsregler, lidt mere efteruddannelse til lærerne, en mindre lønstigning, udfasning af seniorordninger og en understregning af, at ledelsesansvaret for undervisningen ligger hos skoleledelserne.
Vækstplan DK kan få svært ved at skabe 150.000 job
Lagt online d. 19. marts 2013Af Martin Bæksgaard Jakobsen
Regeringen har med Vækstplan DK skiftet fokus fra at ville øge arbejdsudbuddet til at skabe flere jobs. Med initiativer for 86 milliarder forventer regeringen at skabe 150.000 arbejdspladser i den private sektor inden 2020. Men størstedelen af planen afhænger af et økonomisk opsving og handler mere om, hvad vi kan gøre, når opsvinget kommer.
Vækstplan DK indeholder tre reformspor, der skal skabe job i den private sektor: forbedring af virksomhedernes rammevilkår, flere offentlige investeringer og investering i et løft af uddannelsesniveauet.
Kontanthjælpsreform sender skolerne på overarbejde
Lagt online d. 27. februar 2013Af Frederik Nordentoft Andersen
Unge på kontanthjælp skal gøre nytte og realisere eget potentiale. Regeringen stiller med udspillet til en kontanthjælpsreform uddannelseskrav til de ”gamle unge”. Uddannelse skal forvandles fra en sur pligt til en positiv mulighed for gruppen under 30 år, og reformforslaget stiller øgede krav til skoler på alle uddannelsesniveauer.
Under overskriften ”Alle kan gøre nytte” fremlagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mandag regeringens længe ventede udspil til en kontanthjælpsreform. Udspillet indeholder mange nye tiltag, der bl.a. skal sætte kontanthjælpsmodtagerne i nyttejob, udvide forsørgerpligten til at gælde samboende kærestepar og give unge under 30 år et uddannelsespålæg. Grundlæggende er udspillet præget af en forskydning fra ret til pligt, og formålet med reformen er tvedelt. På den ene side er reformen en spareøvelse, der skal sikre staten et provenu på godt en mia. kr. i 2017. På den anden side skal reformen skabe incitamenter til, at flere unge tager en uddannelse og bidrager med til at sikre en kompetent og konkurrencedygtig arbejdsstyrke.
Digital uddannelsesrevolution udfordrer dansk læringstænkning
Lagt online d. 18. februar 2013Af Peter Plougmann
MOOC (Massive Open Online Course) er grundlaget for en digital uddannelsesrevolution, der udfordrer vores forståelse af, at uddannelse nødvendigvis skal foregå på professionshøjskoler og universiteter. Fremtidens uddannelser er uafhængige af tid og rum og kan gennemføres på borgernes præmisser.
Frederik d. 4. skabte i 1721 via etableringen af 241 såkaldte rytterskoler grundlaget for folkeskolen i Danmark og dermed for uddannelsen af almuens børn. Folkehøjskolerne gav senere grundlaget for den informerede dialog blandt voksne danskere og udgjorde en vigtig forudsætning for etableringen af folkestyret i sin demokratiske form. Folkeoplysningsforbundene (FOF, AOF o.a.) gav sammen med private brevskolekurser og AMU- systemet muligheder for, at voksne arbejdere siden 1950’erne kunne tilegne sig ny brugbar kompetence og indsigt. Uddannelsesmulighederne skabte grundlaget for social mobilitet og en arbejdsstyrke, der har vist sig at være meget effektiv og innovativ. Siden er livslang læring blevet et læringskoncept, som alle efterhånden kender, men alt for få har mulighed for at benytte sig af. I midten af 1990’erne skabte internettet grobunden for e-læring – desværre ofte i form af brevkurser på nettet, som derfor ikke fik den store effekt i Danmark.
Kommunen som vækstagent
Lagt online d. 11. februar 2013Af Louise Kjeldsen
I fredags var en række af landets kommuner samlet i Bella Center for at drøfte, hvordan de kan medvirke til at skabe vækst og nye job. Det er første gang, KL danner rammen om en erhvervskonference.
Et af konferencens hovedbudskaber var, at en succesfuld kommunal erhvervspolitik er vigtigere end måske nogensinde før. Kommunerne har en unik mulighed for at bygge bro mellem initiativer på erhvervs- og uddannelsesområdet og dermed etablere optimale betingelser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og muligheden for at skabe nye job. Landets kommuner er derfor en afgørende brik for fremtidens jobskabelse, vækst og velfærd.
Erhvervsskolerne stiller krav til de unge
Lagt online d. 23. november 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Erhvervsskolen Niels Brock i København vil indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Og flere skoler forventes at følge trop. Fordelene ved adgangskrav er mange, men ulemperne kan have store sociale konsekvenser for de svageste unge, der risikerer at ryge helt ud af uddannelsessystemet, hvis tendensen til adgangskrav fortsætter.
Fremover skal potentielle elever på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, Niels Brock, tage en indledende test, der skal afsløre eventuelle vanskeligheder ved læsning og dansk grammatik. Hvis resultatet er dårligt, skal endnu en prøve vise, om de kan starte på skolen med ekstra støtte, eller om uddannelsesdrømmen må briste for nu. Spørgsmålet er bare, hvor de unge skal gå hen, hvis ikke erhvervsskolerne vil eller kan samle dem op.
”Danmark som produktionsland” er truet af mangel på faglærte
Lagt online d. 6. november 2012Af Peter Plougmann
Danmark har brug for flere faglærte. Regeringen er opmærksom på problemet, men der kan gøres endnu mere for, at tilstrækkeligt mange unge og voksne bliver faglærte.
Faglært arbejdskraft er helt central for vores samfund og og vores vækstmuligheder. Uden håndværk udført af faglærte ville samfundet ikke fungere. Manglen på dygtige faglærte er en reel risiko, som vil ramme industrien og have alvorlige konsekvenser for eksporten. Problemet er, at alt for få unge og voksne har et ønske om at erstatte de mange faglærte, der forlader arbejdsmarkedet. Udviklingen vil gøre alvorlig skade på mulighederne for at realisere bestræbelserne for at udvikle ”Danmark som produktionsland”.
Fastholdelse: Hvad virker? Og hvad koster det?
Lagt online d. 26. oktober 2012Af Maria Rye Dahl
De seneste to dage er der blevet debatteret og udvekslet viden om udviklingen erhvervsuddannelserne frem mod 2020. Frafald og fastholdelse stod højt på dagsordenen, da praktikere og politikere mødtes i DGI-byen i København. Politikerne har afsat ressourcer til nye initiativer, der skal styrke fastholdelsen af elever på erhvervsuddannelsen. Men hvilke initiativer virker bedst – og står effekten mål med omkostningerne?
Kvalitetspatruljen, under Ministeriet for Børn og Undervisning, har nu afsluttet deres turné rundt på landets erhvervsskoler, og patruljen har de seneste par dage fremlagt deres resultater på en konference i DGI-byen. Turnéen har haft til formål at styrke videndelingen på tværs af erhvervsskolerne med henblik på at udbrede viden om hvad der virker godt. Intentionen om at udbrede best practice og vidensdele er god. Men mere systematisk opfølgning og dokumentation af effekterne for de forskellige indsatser mangler stadig.
Genoplivning af den faglige stolthed
Lagt online d. 28. juni 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Dansk vækst er afhængig af motiverede og dygtige faglærte. Uddannelsessystemet skal sikre forsyningen af kompetente unge ved at fokusere på anerkendelse og stoltheden ved at skabe.
Tilbage i 90’erne rullede quizserien ”To fag frem” hen over skærmen i de danske stuer. Uge efter uge dystede talentfulde håndværkere i at male, hamre, mure, save og svejse. Siden blev Danmark udråbt til videnssamfund, og vejen til vækst gik gennem videnindustrien – og ikke jernindustrien. I den seneste tid har udmeldinger fra både regeringen og erhvervslivet dog rokket ved tanken om Danmark som et rent vidensamfund. Flere steder er der opstået en øget bevidsthed om, at kombinationen af viden og produktion er forudsætningen for fremtidig vækst i danske virksomheder.
Universiteterne bør kigge mod arbejdsmarkedet
Lagt online d. 22. juni 2012Af Peter Plougmann
Universiteterne får svært ved at leve op til uddannelsesministerens udspil om udviklingskontrakter, der indeholder krav til mål om beskæftigelse til de studerende. Danmark risikerer overproduktion af de forkerte akademikere, hvis ikke universiteterne får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet.
Akademikerledigheden er høj og fortsat stigende. Der er en betydelig risiko for, at vi havner i samme situation som Spanien, Italien og Portugal, der uddanner akademikere til et arbejdsmarked, der aldrig kommer. Samtidig er der risiko for, at de mange akademikere bliver en ”generation af gøgeunger”, der i perioder vil presse andre faggrupper ud af arbejdsmarkedet.
