Indlæg tagget som: ‘Regeringen’
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
De første 100 dage. Har vi kun behov for en teknokratregering?
Lagt online d. 9. januar 2012Af Peter Plougmann
Selvom de første 100 dage for en ny regering ofte anses for et ”window of opportunity” for egentlige forandringer, så var statsministerens nytårstale måske et forvarsel om, at vi ikke skal forvente os andet end en oprydning efter festen i 00’erne, gennemført af en teknokratregering.
Den megen snak om regeringens løftebrud er nogen udstrækning fejlagtig. Hvem havde reelt forventet, at S-SF’s planer kan indfries med de Radikale bag rattet. Ser man på, hvad der konkret står i regeringsgrundlaget er der faktisk meget, som er i gang, eller i det mindste er erkendt eller planlagt. En del af de store udfordringer er dog skudt foreløbigt til hjørne.
Læs resten af indlægget »
Jobløs vækst er en reel og overset risiko
Lagt online d. 22. december 2011Af Peter Plougmann
Økonomisk lavvækst og forstærket fokus på produktivitetsstigninger, især i servicesektoren, skaber grundlaget for en lang periode med jobkrise.
Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse tegner et billede af begrænsede forventninger til vækst i 2012 og 2013 (hhv. 1.0 og 1.4 pct.). Disse vækstforventninger afspejles i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Regeringen har dog fortsat forventninger til en slags tilbagevenden til en normal situation i løbet af 10’erne. Der er dog god grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er en ny normal situation for jobskabelse.
Tårnhøje mål for optagelse presser erhvervsskolerne
Lagt online d. 9. december 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Kvaliteten på erhvervsuddannelserne er truet af krav om høje optagelsestal. 95-procent-målsætningen medfører et behov for at skolerne fokuserer på basale færdigheder og pædagogiske opgaver.
Optagene på ungdomsuddannelserne er røget kraftigt i vejret i de seneste år. Også på erhvervsuddannelserne. De nyeste opgørelser viser, at 90 pct. af en ungdomsårgang i 2010 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i positiv retning i forhold til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og intentionerne bag selve målsætningen er gode fordi Danmark har brug en veluddannet arbejdsstyrke for at opretholde en stærk konkurrenceevne.
Men det er spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at løfte opgaven, når de svageste bliver placeret på skolebænken.
Efteruddannelse endte i syltekrukken
Lagt online d. 11. november 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Forventningerne til den nye regerings arbejdsmarkedspolitik var store. De seneste dage er der meldt om skuffelse flere steder i fagbevægelsen. Skuffelsen er forventelig.
I regeringens finanslovsforslag var der ikke mange konkrete uddannelsesgevinster at høste for fagbevægelsen. Prisloftet på selvvalgt uddannelse for ledige forbliver intakt. Der kommer ingen tilbagerulning af den tidligere regerings aktivitetsdæmpende besparelser på efteruddannelse. Til gengæld er der afsat midler til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og flere skolepraktikpladser. Og lidt pudsigt er der i regeringens 50 sider lange oplæg også fundet midler til 170 nye pladser på maskinmesteruddannelsen. Ordet efteruddannelse er helt udeladt.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
Et grønt Danmark kræver kompetenceløft på alle niveauer
Lagt online d. 27. oktober 2011Af Louise Kjeldsen
I regeringsgrundlaget fra S-R-SF sættes der høje mål for klima- og miljø. Et grønt Danmark kræver, at der sættes ind på mange fronter. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal hjælpe til, og ikke mindst skal arbejdsstyrken klædes på med grønne kompetencer.
I regeringsgrundlaget slås det fast, at Danmark skal mindske CO2-udslippet med 40 pct. inden 2020. Kraft- og varmesektoren skal være fossilfri inden 2035 og transportsektoren inden 2050.
Smart vækst skal skabe fremtidens job
Lagt online d. 14. september 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Det sidste indlæg i vores blogrække om udfordringerne til en kommende regering tegner et billede af udfordringerne for vækst og jobskabelse og vurderer de to blokkes svar på krisens indtog.
Blå og rød blok kæmper her i valgkampens skæbnetime om at overbevise vælger om dueligheden af deres planer for vækst og jobskabelse. Partiernes svar på krisen er blevet omdrejningspunkt i en vækstvalgkamp, hvor de økonomiske udfordringer sjældent har fyldt mere. Lavkonjunktur, stigende ledighed, outsourcing, brain drain, lav produktivitet og en aldrende arbejdsstyrke er udfordringer for begge lejre.
Udfordringerne i uddannelsespolitikken – også efter valget
Lagt online d. 12. september 2011Af Martin Liebing Madsen
I vores blogrække om udfordringer til en kommende regering er vi nået til uddannelsespolitikken og tager her pulsen på nogle af de problemstillinger som en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikernes løsninger?
At få uddannet flere danskere er et langt og sejt træk, og der skal allerede nu udtænkes løsninger, som rækker ud på den anden side af den krisetilstand, som arbejdsmarkedet befinder sig i. På den anden side af krisen venter to udfordringer: færre hænder på arbejdsmarkedet og overskud af ufaglærte. Tilsammen giver det mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt videregående uddannede – men også faglærte vil være efterspurgt. Denne udfordring er bl.a. dokumenteret af AE-rådets fremskrivninger. Pointen kan også aflæses i virksomhedernes forventninger til fremtidens arbejdskraft. Ud af 100 ressourcepersoner med tilknytning til uddannelser inden for industrien svarede 80 pct., at de forventer, at et arbejde i industrien om 10 år vil kræve mindst 2 års uddannelse.
Nej til gaveregn, ja til bedre vilkår for middelklassen
Lagt online d. 26. august 2011Af Peter Plougmann
Vi skal have gang i privatforbruget for at sikre vækst, siges det fra begge lejre i dansk politik. Den aktuelle gaveregn over borgerne, krav om løntilbageholdenhed og øget arbejdstid er dog nok den forkerte løsning på det forkerte problem.
Gaveregn og utrygge løn- og beskæftigelsesvilkår gør ikke middelklassen større og mere tryg, snarere tværtimod. Paradoksalt nok er det netop en stor og tryg middelklasse, som skal til for at privatforbruget øges.

