Indlæg tagget som: ‘Peter Plougmann’
Hvad nu hvis væksten ikke kommer tilbage?
Lagt online d. 14. maj 2013Af Peter Plougmann
Den herskende politiske debat er domineret af en central antagelse om, at krisen ender, at væksten vender tilbage, og at alt bliver ”normalt”. Det er en interessant antagelse – især hvis det viser sig ikke at holde stik.
Her fire år efter krisens start er verden fortsat ikke tilbage i vækstform. Robert J. Gordon fra National Bureau of Economic Research (NBER) skrev for snart et år siden en interessant artikel, hvor han diskuterer en række faktorer og stiller spørgsmålstegn ved antagelsen om, hvorvidt fortsat vækst vil gælde for fremtidens USA. Han opstiller en hypotese om en faldende vækst som en ny normaltilstand i det 21. århundrede. Han viser, at vækstraterne faktisk har været faldende længe. Væksten (målt som vækst i bruttonationalproduktet pr. indbygger) vil falde til et niveau på under 0,5 pct. om året (se figur). Det er faktisk det vækstniveau, vi kan se i Europa lige nu.
Kilde: IS U.S. ECONOMIC GROWTH OVER?, Robert J. Gordon
Regeringsindgreb skaber ulige vilkår i kampen om skolernes fremtid
Lagt online d. 25. april 2013Af Peter Plougmann
Så kom regeringens indgreb i lærerkonflikten. Udviklingen af fremtidens folkeskole er nu lagt i hænderne på skolelederne, der får ansvar for, hvordan lærerne skal bruge deres arbejdstid. I udlandet raser debatten om lærernes autonomi for fuld udblæsning.
Indgrebet betyder nye arbejdstidsregler, lidt mere efteruddannelse til lærerne, en mindre lønstigning, udfasning af seniorordninger og en understregning af, at ledelsesansvaret for undervisningen ligger hos skoleledelserne.
Digital uddannelsesrevolution udfordrer dansk læringstænkning
Lagt online d. 18. februar 2013Af Peter Plougmann
MOOC (Massive Open Online Course) er grundlaget for en digital uddannelsesrevolution, der udfordrer vores forståelse af, at uddannelse nødvendigvis skal foregå på professionshøjskoler og universiteter. Fremtidens uddannelser er uafhængige af tid og rum og kan gennemføres på borgernes præmisser.
Frederik d. 4. skabte i 1721 via etableringen af 241 såkaldte rytterskoler grundlaget for folkeskolen i Danmark og dermed for uddannelsen af almuens børn. Folkehøjskolerne gav senere grundlaget for den informerede dialog blandt voksne danskere og udgjorde en vigtig forudsætning for etableringen af folkestyret i sin demokratiske form. Folkeoplysningsforbundene (FOF, AOF o.a.) gav sammen med private brevskolekurser og AMU- systemet muligheder for, at voksne arbejdere siden 1950’erne kunne tilegne sig ny brugbar kompetence og indsigt. Uddannelsesmulighederne skabte grundlaget for social mobilitet og en arbejdsstyrke, der har vist sig at være meget effektiv og innovativ. Siden er livslang læring blevet et læringskoncept, som alle efterhånden kender, men alt for få har mulighed for at benytte sig af. I midten af 1990’erne skabte internettet grobunden for e-læring – desværre ofte i form af brevkurser på nettet, som derfor ikke fik den store effekt i Danmark.
Er lønudviklingen i SAS det nye ”sort”?
Lagt online d. 5. december 2012Af Peter Plougmann
Mange lønmodtagere glippede nok med øjnene da de SAS-ansattes accepterede kraftigt forringede løn- og arbejdsvilkår. Stærke faglige organisationer var bragt i knæ. Medierne var hurtige til at udlægge omstændighederne, forløbet og resultatet som eksempler på fremtiden for danske lønmodtagere. SAS er det nye ”sort” hed det.
SAS-sagen har givet anledning til fornyet debat om lønnen i danske virksomheder. Både Harald Børsting (LO) og finansministeren (S) var hurtige til at fremhæve, at SAS var en særlig case. Det afholdt imidlertid ikke Claus Hjort Frederiksen (V) – og måske lidt overraskende med støtte fra Ole Sohn (SF) – fra at hævde, at lønnen i danske virksomheder skal ned på tysk niveau, hvis danske virksomheder i fremtiden skal være konkurrencedygtige og skabe job. Bortset fra, at politikerne principielt ikke kan blande sig i løndannelsen og overenskomstudviklingen i den private sektor, så er det værd at se på, hvad det betyder, hvis lønnen skal ned på tysk niveau.
”Danmark som produktionsland” er truet af mangel på faglærte
Lagt online d. 6. november 2012Af Peter Plougmann
Danmark har brug for flere faglærte. Regeringen er opmærksom på problemet, men der kan gøres endnu mere for, at tilstrækkeligt mange unge og voksne bliver faglærte.
Faglært arbejdskraft er helt central for vores samfund og og vores vækstmuligheder. Uden håndværk udført af faglærte ville samfundet ikke fungere. Manglen på dygtige faglærte er en reel risiko, som vil ramme industrien og have alvorlige konsekvenser for eksporten. Problemet er, at alt for få unge og voksne har et ønske om at erstatte de mange faglærte, der forlader arbejdsmarkedet. Udviklingen vil gøre alvorlig skade på mulighederne for at realisere bestræbelserne for at udvikle ”Danmark som produktionsland”.
Skaber regeringens krisepolitik flere job?
Lagt online d. 24. august 2012Af Peter Plougmann
Til trods for et faldende lønniveau, erhvervsvilkår i verdensklasse, en konkurrencedygtig eurokurs og verdensmarkedets fortsatte investeringer i euro-landene, skaber regeringens krisepolitik tilsyneladende ingen nye job i Danmark.
Danske virksomheders konkurrenceevne skal forbedres for, at vi igen kan få skabt jobs. Argumentet ligger bag mange af sommerens politiske udmeldinger om nedskæringer og besparelser. Fokus for den politiske indsats er øget produktivitet, fastkurspolitik i forhold til euroen og krav om (relativ) løntilbageholdenhed.
Universiteterne bør kigge mod arbejdsmarkedet
Lagt online d. 22. juni 2012Af Peter Plougmann
Universiteterne får svært ved at leve op til uddannelsesministerens udspil om udviklingskontrakter, der indeholder krav til mål om beskæftigelse til de studerende. Danmark risikerer overproduktion af de forkerte akademikere, hvis ikke universiteterne får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet.
Akademikerledigheden er høj og fortsat stigende. Der er en betydelig risiko for, at vi havner i samme situation som Spanien, Italien og Portugal, der uddanner akademikere til et arbejdsmarked, der aldrig kommer. Samtidig er der risiko for, at de mange akademikere bliver en ”generation af gøgeunger”, der i perioder vil presse andre faggrupper ud af arbejdsmarkedet.
Indvandringspolitik kan erstatte upopulære reformer
Lagt online d. 4. juni 2012Af Peter Plougmann
En aktiv indvandringspolitik rettet imod især veluddannede unge i kriseramte EU-lande kan gøre trepartsforhandlingerne lettere og bør indgå i en reel vækstpolitik.
En af begrundelserne for, at regeringen har gjort 2012 til reformår, er, at de hidtidige prognoser frem mod 2020 viste en faldende arbejdsstyrke. En revideret befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsudbuddet ikke falder så kraftigt, som tidligere antaget. Udviklingen underminerer en del af regeringens begrundelse for de mange aktuelle reformer, der sammen med de igangværende trepartsforhandlinger skal øge arbejdsudbuddet. Men der bliver fortsat behov for flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet – og en tredje løsning kan være en mere aktiv indvandringspolitik med fokus på unge fra Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien (PIIGS-landene).
Højtuddannede skaber ikke vækst
Lagt online d. 2. maj 2012Af Peter Plougmann
Regeringen ønsker, at 60 pct. af en årgang i 2020 skal have en videregående uddannelse. Ambitionen er høj. Problemet er blot, at antagelsen om, at højtuddannede skaber mest værdi, formodentlig ikke holder længere.
Høj uddannelse er lig høj løn. Investeringer i human kapital betaler sig. Ja, det er faktisk det primære, som vi i Danmark og resten af den vestlige verden har at byde på i den globale konkurrencekamp. Denne basale antagelse har kendetegnet de sidste par årtiers politiske debat om vækst, beskæftigelse og investeringer i uddannelse.
Bremser udligningsordningen vækst?
Lagt online d. 3. april 2012Af Peter Plougmann
Regeringen har fremlagt et meget debatteret forslag til en ny og omfattende mellemkommunal udligningsordning. De rige kommuner skal hjælpe de fattige. Men skal vi udtømme centrum for at redde periferien?
Ordningen skal sikre, at de sociale og økonomiske forskelle for befolkningen i landets kommuner bliver udlignet. Mange borgmestre i de velhavende kommuner er uenige med regeringen og peger på, at resultatet vil være en lavere vækst for Danmark som helhed. Utilfredsheden har en tysk parallel.
