Indlæg tagget som: ‘Ledighed’
Aktivering i frivillige foreninger og socialøkonomiske virksomheder
Lagt online d. 5. januar 2012Af Charlotte Hansen
Højt på beskæftigelsesdagsordenen er lige nu ideen om at aktivere svage ledige i bl.a. frivillige foreninger. Det kan have mange fordele, men det udfordrer frivillighedsprincippet i de frivillige organisationer og sætter spørgsmålstegn ved, om beskæftigelsesfagligheden er til stede blandt de frivillige, der skal arbejde med de svage ledige.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune – Anna Mee Allerslev har foreslået, at de svageste ledige borgere (i matchgruppe 2) kan komme i aktivering i frivillige foreninger eller socialøkonomiske virksomheder som et alternativ til den traditionelle aktivering.
Efteruddannelse endte i syltekrukken
Lagt online d. 11. november 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Forventningerne til den nye regerings arbejdsmarkedspolitik var store. De seneste dage er der meldt om skuffelse flere steder i fagbevægelsen. Skuffelsen er forventelig.
I regeringens finanslovsforslag var der ikke mange konkrete uddannelsesgevinster at høste for fagbevægelsen. Prisloftet på selvvalgt uddannelse for ledige forbliver intakt. Der kommer ingen tilbagerulning af den tidligere regerings aktivitetsdæmpende besparelser på efteruddannelse. Til gengæld er der afsat midler til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og flere skolepraktikpladser. Og lidt pudsigt er der i regeringens 50 sider lange oplæg også fundet midler til 170 nye pladser på maskinmesteruddannelsen. Ordet efteruddannelse er helt udeladt.
Designværksted giver indvandrerkvinder joberfaring
Lagt online d. 17. oktober 2011Af Mette Louise Pedersen
Socialøkonomiske virksomheder er med til at få flere ind i arbejdsstyrken. Disse virksomheder viser nemlig, hvordan de kan løfte marginaliserede borgere ind på arbejdsmarkedet.
Selv om flere er blevet ledige i de senere år, er det åbenbart, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I valgkampen blev især efterlønnen og 12 minutters mere arbejde nævnt som løsningsmodeller.
Job på fleksible vilkår
En anden mulighed er at sikre, at flere på kanten af arbejdsmarkedet bliver sikret en tilknytning til arbejdsmarkedet – også selvom denne tilknytning er marginal. Her er socialøkonomiske virksomheder en af indgangene. Kendetegnene ved socialøkonomiske virksomheder er, at de kan have et socialt formål – fx at integrere borgere uden for arbejdsmarkedet i job med såvel samfundsmæssig som personlig gevinst.
Udfordringerne på arbejdsmarkedet – også efter valget
Lagt online d. 2. september 2011Af Mette Louise Pedersen
New Insight benytter det forestående folketingsvalg til at komme med en række indlæg om politikernes udmeldinger og Danmarks udfordringer relateret til vores tre vidensområder: arbejdsmarked, uddannelse og erhverv.
Dette indlæg er det første i rækken og tager pulsen på nogle af de arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikerne?
Anvend universiteternes vidensproduktion!
Lagt online d. 29. april 2011Af Maria Rye Dahl
Alle efterspørger det: viden som vi skal leve af i 2020. Det gælder om at producere den rigtige viden – men også om at anvende den producerede viden! På universiteterne produceres der mængder af viden, som ofte blot samler støv på bibliotekshylderne. En bedre sammenkobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Viden siges at være omdrejningspunktet i vores samfund. Vi snakker om vidensbaserede virksomheder, videnscentre, videnssamfund mv. Det er særligt de højtuddannede som skal levere denne viden. Samtlige prognoser peger på det: Der vil være behov for mere kvalificeret arbejdskraft fremover! Vi skal have flere med en længerevarende uddannelser, så vi kan øge vidensproduktionen i samfundet.
Virker Flexicurity i en krisetid?
Lagt online d. 24. november 2010Af Maria Rye Dahl
Flexicurity har vundet stor popularitet i politiske og akademiske kredse verden over og Danmark bliver fremhævet som et skoleeksempel på et arbejdsmarked med flexicurity-arrangementer. Men hvordan har flexicurity klaret krisens modvind?
De europæiske arbejdsmarkeder har i årrække stået over for udfordringer med høje arbejdsløshedstal og et krav om mere fleksible arbejdsmarkeder, som konsekvens af globaliseringen og øget konkurrence. Set i det lys er flexicurity-modellens popularitet ikke den store overraskelse.
Aktiveringsindsatsen skal være intelligent
Lagt online d. 29. oktober 2010Af Charlotte Hansen
Kritikken af beskæftigelsespolitikken har været harsk i den seneste tid. Berettiget eller ej – men diskussionen er vigtig når der postes milliarder af kroner i aktivering. Udbyttet skal stå mål med udgifterne.
Berlingske Tidende har bragt en række kritiske artikler om fejlslagne aktiveringskurser, og Rigsrevisionen har påpeget, at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har haft en positiv beskæftigelseseffekt. Det har fået Inger Støjberg på banen, som annoncerer et grundigt eftersyn på aktiveringsområdet, herunder ændringer i refusionsreglerne, og ”det skal være slut med aktivering, der ikke flytter noget”. Så langt, så godt.
Værktøj skal sikre kvalitet i beskæftigelsesindsatsen
Lagt online d. 23. september 2010Af Charlotte Hansen
I årevis har det vrimlet med ”best pratice” eksempler, der skal klæde jobcentrene på til en forbedring af beskæftigelsesindsatsen. Men vi mangler generaliserbar viden om hvad der virker.
Beskæftigelsesministeren har i juli sat et aktiveringstjek i gang, hvor styrket formidling af ”best practice” til jobcentrene er et af midlerne. De gode jobcentre skal inspirere de mindre gode. Det er for så vidt ikke en dårlig ide, men der eksisterer sahara-lignende tilstande, hvad angår sikker, generaliserbar viden.
Lang vej til ligeløn – for mændene
Lagt online d. 27. maj 2010Af
Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at få lige meget i løn. Den primære ulighed består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og her taber mændene.
”Kvinder tjener op til 20 pct. mindre end mænd ansat i sammenlignelige fag”, og ”kvinders arbejde med mennesker værdsættes mindre end mandearbejde med døde ting” . Det er overskrifter, som lønkommissionens anbefalinger har kastet af sig de seneste dage.
Endda allerede før lønkommissionens arbejde i morgen bliver offentliggjort, skaber de foreløbige resultater altså politisk debat.
Læs resten af indlægget »
Mens vi venter på ledigheden
Lagt online d. 10. maj 2010Af Mette Louise Pedersen
De fleste er enige om, at ledigheden stiger mindre end ventet. Men hvor mange der rent faktisk er arbejdsløse, kan det være svært at få et klart overblik over. For ledigheden kan opgøres på mange forskellige måder og med vidt forskellige resultater.
I 2008 bremsede det økonomiske opsving, og ledigheden begyndte at stige. Varslerne var dystre, og adskillige økonomer pegede på, at også i 2010 ville mange blive ramt af arbejdsløshed. De aktuelle tal viser bare noget andet – nemlig at ledigheden ikke har ændret sig i de sidste fem måneder.
Men hvordan opgøres udviklingen i ledigheden?
Læs resten af indlægget »
