Indlæg tagget som: ‘Kompetenceudvikling’
Vækstplan DK kan få svært ved at skabe 150.000 job
Lagt online d. 19. marts 2013Af Martin Bæksgaard Jakobsen
Regeringen har med Vækstplan DK skiftet fokus fra at ville øge arbejdsudbuddet til at skabe flere jobs. Med initiativer for 86 milliarder forventer regeringen at skabe 150.000 arbejdspladser i den private sektor inden 2020. Men størstedelen af planen afhænger af et økonomisk opsving og handler mere om, hvad vi kan gøre, når opsvinget kommer.
Vækstplan DK indeholder tre reformspor, der skal skabe job i den private sektor: forbedring af virksomhedernes rammevilkår, flere offentlige investeringer og investering i et løft af uddannelsesniveauet.
Nøglen til jobskabelse ligger i virksomhedernes ikke-erkendte behov
Lagt online d. 22. januar 2013Af Peter Lindstrøm
Hvis vi vil have flere ledige i job, skal jobcentrene gå nye veje og mere aktivt medvirke til jobskabelse i virksomhederne. Jobindsatsen skal flyttes ud i virksomhederne, hvor jobkonsulenterne aktivt skal hjælpe virksomhederne med at beskrive erkendte og identificere nye ikke-erkendte arbejdskraft- og kompetencebehov.
Spørgsmålet er, om en jobindsats med mere fokus på effekt kan give højere beskæftigelse og mindre ledighed? Hvis der skal skabes varig positiv effekt, bør jobkonsulenterne aktivt tage hånd om matchningen mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer.
”Danmark som produktionsland” er truet af mangel på faglærte
Lagt online d. 6. november 2012Af Peter Plougmann
Danmark har brug for flere faglærte. Regeringen er opmærksom på problemet, men der kan gøres endnu mere for, at tilstrækkeligt mange unge og voksne bliver faglærte.
Faglært arbejdskraft er helt central for vores samfund og og vores vækstmuligheder. Uden håndværk udført af faglærte ville samfundet ikke fungere. Manglen på dygtige faglærte er en reel risiko, som vil ramme industrien og have alvorlige konsekvenser for eksporten. Problemet er, at alt for få unge og voksne har et ønske om at erstatte de mange faglærte, der forlader arbejdsmarkedet. Udviklingen vil gøre alvorlig skade på mulighederne for at realisere bestræbelserne for at udvikle ”Danmark som produktionsland”.
Kan et guldæg have en akilleshæl?
Lagt online d. 18. oktober 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Regeringen anklages for at oversælge jobrotationsordningen, der er udråbt til et beskæftigelsespolitisk guldæg. Ordningen skal agere politisk redningskrans for regeringen i en tid, hvor bl.a. konsekvenserne af dagpengereformen er faretruende nær for mange ledige. Ny dokumentation viser, at ordningen kan have en positiv effekt, men kritikere påpeger, at ordningen skaber for få private job.
Mens Mette Frederiksen rejser landet rundt med lovprisninger af jobrotationsordningen, viser beregninger fra AK-samvirke, at en af hjørnestenene i regeringens akutpakke på nuværende tidspunkt blot skaffer knap 400 personer årligt i fast arbejde. Tallet viser, at ordningens beskæftigelseseffekter langt fra er nok til at hjælpe de forventede 16.000 ledige, der ryger ud af dagpengesystemet i 2013. Og der skal en alvorlig kickstart til, hvis ordningen skal absorbere de mange ledige.
Ledigheden ramte særligt tre grupper i 2011
Lagt online d. 13. februar 2012Af Mette Louise Pedersen
Et tilbageblik på 2011 viser, at særligt tre grupper var hårdt ramt af ledighed: mænd, nyuddannede og langtidsledige. Fokus i 2012 er derfor på indsatsen for disse tre grupper.
En voldsom stigning i unge- og især dimittendledigheden, mange ledige med risiko for at opbruge deres dagpenge og en overvægt af ledige mænd var nogle af de centrale udfordringer, som knyttede sig til ledigheden i 2011. Her i starten af 2012 er dette således stadig de områder, der skal fokuseres på i beskæftigelsespolitikken.
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
Et grønt Danmark kræver kompetenceløft på alle niveauer
Lagt online d. 27. oktober 2011Af Louise Kjeldsen
I regeringsgrundlaget fra S-R-SF sættes der høje mål for klima- og miljø. Et grønt Danmark kræver, at der sættes ind på mange fronter. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal hjælpe til, og ikke mindst skal arbejdsstyrken klædes på med grønne kompetencer.
I regeringsgrundlaget slås det fast, at Danmark skal mindske CO2-udslippet med 40 pct. inden 2020. Kraft- og varmesektoren skal være fossilfri inden 2035 og transportsektoren inden 2050.
Designværksted giver indvandrerkvinder joberfaring
Lagt online d. 17. oktober 2011Af Mette Louise Pedersen
Socialøkonomiske virksomheder er med til at få flere ind i arbejdsstyrken. Disse virksomheder viser nemlig, hvordan de kan løfte marginaliserede borgere ind på arbejdsmarkedet.
Selv om flere er blevet ledige i de senere år, er det åbenbart, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I valgkampen blev især efterlønnen og 12 minutters mere arbejde nævnt som løsningsmodeller.
Job på fleksible vilkår
En anden mulighed er at sikre, at flere på kanten af arbejdsmarkedet bliver sikret en tilknytning til arbejdsmarkedet – også selvom denne tilknytning er marginal. Her er socialøkonomiske virksomheder en af indgangene. Kendetegnene ved socialøkonomiske virksomheder er, at de kan have et socialt formål – fx at integrere borgere uden for arbejdsmarkedet i job med såvel samfundsmæssig som personlig gevinst.

