Indlæg tagget som: ‘Kompetenceudvikling’
Ledigheden ramte særligt tre grupper i 2011
Lagt online d. 13. februar 2012Af Mette Louise Pedersen
Et tilbageblik på 2011 viser, at særligt tre grupper var hårdt ramt af ledighed: mænd, nyuddannede og langtidsledige. Fokus i 2012 er derfor på indsatsen for disse tre grupper.
En voldsom stigning i unge- og især dimittendledigheden, mange ledige med risiko for at opbruge deres dagpenge og en overvægt af ledige mænd var nogle af de centrale udfordringer, som knyttede sig til ledigheden i 2011. Her i starten af 2012 er dette således stadig de områder, der skal fokuseres på i beskæftigelsespolitikken.
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
Et grønt Danmark kræver kompetenceløft på alle niveauer
Lagt online d. 27. oktober 2011Af Louise Kjeldsen
I regeringsgrundlaget fra S-R-SF sættes der høje mål for klima- og miljø. Et grønt Danmark kræver, at der sættes ind på mange fronter. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal hjælpe til, og ikke mindst skal arbejdsstyrken klædes på med grønne kompetencer.
I regeringsgrundlaget slås det fast, at Danmark skal mindske CO2-udslippet med 40 pct. inden 2020. Kraft- og varmesektoren skal være fossilfri inden 2035 og transportsektoren inden 2050.
Designværksted giver indvandrerkvinder joberfaring
Lagt online d. 17. oktober 2011Af Mette Louise Pedersen
Socialøkonomiske virksomheder er med til at få flere ind i arbejdsstyrken. Disse virksomheder viser nemlig, hvordan de kan løfte marginaliserede borgere ind på arbejdsmarkedet.
Selv om flere er blevet ledige i de senere år, er det åbenbart, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I valgkampen blev især efterlønnen og 12 minutters mere arbejde nævnt som løsningsmodeller.
Job på fleksible vilkår
En anden mulighed er at sikre, at flere på kanten af arbejdsmarkedet bliver sikret en tilknytning til arbejdsmarkedet – også selvom denne tilknytning er marginal. Her er socialøkonomiske virksomheder en af indgangene. Kendetegnene ved socialøkonomiske virksomheder er, at de kan have et socialt formål – fx at integrere borgere uden for arbejdsmarkedet i job med såvel samfundsmæssig som personlig gevinst.
Robotterne i Kina og produktionen i Danmark
Lagt online d. 18. august 2011Af Peter Plougmann
I Kina har en af verdens største teknologivirksomheder varslet indførslen af 1 million robotter i industrien. Begrundelsen er at lønningerne i fremtiden vil blive for høje. Hvordan skal Danmark forholde sig til det scenarie?
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
Flere i uddannelse – men hvordan?
Lagt online d. 25. maj 2011Af Mette Louise Pedersen
I de seneste politiske udspil fra både regeringen og oppositionen er der fokus på de unge. De er enige om, at flere unge skal uddannes, og at det skal ske hurtigere end i dag. Hvis det skal lykkes, er mere kompetenceafklaring en del af vejen.
At flere unge skal uddannes er ikke noget nyt. Allerede i den fem år gamle globaliseringsstrategi blev målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, nævnt. En af de helt store udfordringer – dengang som nu – er at sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Anvend universiteternes vidensproduktion!
Lagt online d. 29. april 2011Af Maria Rye Dahl
Alle efterspørger det: viden som vi skal leve af i 2020. Det gælder om at producere den rigtige viden – men også om at anvende den producerede viden! På universiteterne produceres der mængder af viden, som ofte blot samler støv på bibliotekshylderne. En bedre sammenkobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Viden siges at være omdrejningspunktet i vores samfund. Vi snakker om vidensbaserede virksomheder, videnscentre, videnssamfund mv. Det er særligt de højtuddannede som skal levere denne viden. Samtlige prognoser peger på det: Der vil være behov for mere kvalificeret arbejdskraft fremover! Vi skal have flere med en længerevarende uddannelser, så vi kan øge vidensproduktionen i samfundet.
Livslang læring kræver motivation hos den enkelte
Lagt online d. 14. januar 2011Af Louise Kjeldsen
Globaliseringen skaber en stigende konkurrence, der hvis vi skal klare os kræver et øget fokus på livslang læring. Der arbejdes med at udbrede kendskabet til efteruddannelsesmuligheder, men motivationen for den enkelte mangler.
Argumenterne for livslang læring er gode. Fortsat kompetenceudvikling og udvidelse af realkompetencer øger medarbejdernes fleksibilitet og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Danmark skal i højere grad konkurrere på vores position som videnssamfund og det kræver at der målrettet afsættes ressourcer til livslang læring.
