Indlæg tagget som: ‘kompetencer’
”Livskvalitet” giver vækst
Lagt online d. 14. oktober 2010Af Peter Plougmann
Alle skal have en vækstpolitik, - regeringen, oppositionen, DI og LO. Og alle har samtidig store vanskeligheder ved at pege på, hvad der kan skabe reel langsigtet vækst i det private erhvervsliv.
Efter et årti med mange spildte muligheder for strukturelle reformer, står vi nu overfor et årti domineret af smalhals, tvang og behovet for at træffe dristige beslutninger. Overordnet er det et strategisk valg om vi blot skal gøre som alle andre eller om vi har nogle særlige kompetencer, der gør, at vi kan undgå at konkurrere i “Red Ocean”, hvor der findes en ensidig konkurrence på pris. Den konkurrence er vi dømt til at tabe. Men vi har allerede potentialet til at konkurrere i ”Blue Ocean”, hvor væksten skabes gennem innovation og kreative løsninger.
Udkantsdanmark – et sted du vil bo?
Lagt online d. 8. september 2010Af Mette Louise Pedersen
Regeringen har netop lanceret et udspil, der skal bringe Danmark i balance. Udflytning af offentlige job og bedre uddannelsesmuligheder er to af indsatsområderne, men hvis akademikere skal slå sig ned i Vestjylland, skal der mere innovative forslag til.
’Danmark i balance’ er regeringens svar på befolkningens stigende utilfredshed med et Danmark, der er ved at knække over. Udspillet indeholder en række tiltag, der skal styrke udkantsområderne og garantere, at Danmark også i fremtiden kan begå sig i en globaliseret verden. Desværre er det tvivlsomt om planen får de ønskede effekter og man kunne have håbet på mere innovative løsningsforslag, der kunne øge andelen af akademikere.
Vi skal have stort PC-kørekort til fremtidens informationsmotorvej
Lagt online d. 29. maj 2009Af Martin Liebing Madsen
Det nye, sociale internet breder sig i de danske virksomheder. Flere virksomheder vil bruge det nye web 2.0, men har danskerne kompetencerne til det? Ny måling af it-kompetencer dækker ikke de nye kompetencekrav.
Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet har målt temperaturen på danskernes it-kompetencer med det deres it-barometer. Ca. 60 procent af befolkningen har middelgode eller gode it-kompetencer – men det sikrer ikke Danmark status som verdens IT-duks.
Læs resten af indlægget »

