Indlæg tagget som: ‘kompetencer’
Nøglen til kvalificeret beskæftigelse
Lagt online d. 2. februar 2012Af Louise Kjeldsen
Regionerne har investeret massivt i udvikling af menneskelige ressourcer og har bl.a. sat fokus på VEU-centrenes opsøgende kompetenceindsats over for virksomhederne. Der er behov for en tværgående opsamling af gode erfaringer.
Krisen har sat skub i udviklingen på det danske arbejdsmarked, og behovet for at få opkvalificeret ufaglærte og faglærte er stort samtidig med, at der skal tages højde for både geografiske og uddannelsesmæssige ubalancer. 370.000 ufaglærte job er forsvundet på 20 år og på bare tre år er næsten 100.000 job for ufaglærte forsvundet samtidig med, at dem med længere uddannelsesbaggrunde har øget deres andel af arbejdsmarkedet under krisen.
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
Tårnhøje mål for optagelse presser erhvervsskolerne
Lagt online d. 9. december 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Kvaliteten på erhvervsuddannelserne er truet af krav om høje optagelsestal. 95-procent-målsætningen medfører et behov for at skolerne fokuserer på basale færdigheder og pædagogiske opgaver.
Optagene på ungdomsuddannelserne er røget kraftigt i vejret i de seneste år. Også på erhvervsuddannelserne. De nyeste opgørelser viser, at 90 pct. af en ungdomsårgang i 2010 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i positiv retning i forhold til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og intentionerne bag selve målsætningen er gode fordi Danmark har brug en veluddannet arbejdsstyrke for at opretholde en stærk konkurrenceevne.
Men det er spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at løfte opgaven, når de svageste bliver placeret på skolebænken.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
Et grønt Danmark kræver kompetenceløft på alle niveauer
Lagt online d. 27. oktober 2011Af Louise Kjeldsen
I regeringsgrundlaget fra S-R-SF sættes der høje mål for klima- og miljø. Et grønt Danmark kræver, at der sættes ind på mange fronter. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal hjælpe til, og ikke mindst skal arbejdsstyrken klædes på med grønne kompetencer.
I regeringsgrundlaget slås det fast, at Danmark skal mindske CO2-udslippet med 40 pct. inden 2020. Kraft- og varmesektoren skal være fossilfri inden 2035 og transportsektoren inden 2050.
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
Flere i uddannelse – men hvordan?
Lagt online d. 25. maj 2011Af Mette Louise Pedersen
I de seneste politiske udspil fra både regeringen og oppositionen er der fokus på de unge. De er enige om, at flere unge skal uddannes, og at det skal ske hurtigere end i dag. Hvis det skal lykkes, er mere kompetenceafklaring en del af vejen.
At flere unge skal uddannes er ikke noget nyt. Allerede i den fem år gamle globaliseringsstrategi blev målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, nævnt. En af de helt store udfordringer – dengang som nu – er at sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Anvend universiteternes vidensproduktion!
Lagt online d. 29. april 2011Af Maria Rye Dahl
Alle efterspørger det: viden som vi skal leve af i 2020. Det gælder om at producere den rigtige viden – men også om at anvende den producerede viden! På universiteterne produceres der mængder af viden, som ofte blot samler støv på bibliotekshylderne. En bedre sammenkobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Viden siges at være omdrejningspunktet i vores samfund. Vi snakker om vidensbaserede virksomheder, videnscentre, videnssamfund mv. Det er særligt de højtuddannede som skal levere denne viden. Samtlige prognoser peger på det: Der vil være behov for mere kvalificeret arbejdskraft fremover! Vi skal have flere med en længerevarende uddannelser, så vi kan øge vidensproduktionen i samfundet.
Livslang læring kræver motivation hos den enkelte
Lagt online d. 14. januar 2011Af Louise Kjeldsen
Globaliseringen skaber en stigende konkurrence, der hvis vi skal klare os kræver et øget fokus på livslang læring. Der arbejdes med at udbrede kendskabet til efteruddannelsesmuligheder, men motivationen for den enkelte mangler.
Argumenterne for livslang læring er gode. Fortsat kompetenceudvikling og udvidelse af realkompetencer øger medarbejdernes fleksibilitet og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Danmark skal i højere grad konkurrere på vores position som videnssamfund og det kræver at der målrettet afsættes ressourcer til livslang læring.
De ufaglærte – arbejdsmarkedets blandede bolsjer
Lagt online d. 14. december 2010Af Mette Louise Pedersen
Vi hører det igen og igen – at om få år vil der være for mange uden en uddannelse og for få med en uddannelse. Og at de job til ufaglærte, der forsvinder i dag, ikke vil blive genskabt. Men mange ufaglærte kan meget mere end deres papirer giver udtryk for.
Prognoser baseret på formelle uddannelsesniveauer tager ikke hensyn til de realkompetencer, de ufaglærte kan have opbygget, og prognoserne bør derfor suppleres med nuanceret viden om niveauerne af ”ufaglærthed”. På den måde kan en stor andel af de ufaglærte dække manglen på 10.000 faglærte.

