Indlæg tagget som: ‘kompetencer’
Velfærdsarbejdere skal klædes på til social innovation
Lagt online d. 19. april 2013Af Frederik Nordentoft Andersen
Den offentlige sektor står over for en markant udfordring i de kommende år. For færre midler skal velfærdsarbejderne opretholde – og helst forbedre – kvaliteten i den offentlige velfærdsservice. Opgaven er vanskelig og kræver bl.a. udvikling af medarbejdernes kompetencer til social innovation.
Social innovation er et brandvarmt emne og fremhæves i stigende grad som en af løsningerne på velfærdssamfundets udfordringer. Firmaet Specialisterne ansætter medarbejdere med autisme, der leverer konsulentydelser til erhvervslivet . Foreningen Bybi producerer og sælger honning med hjælp fra hjemløse. Og kommunerne opretter netværk for at dele viden om social innovation. Logikken er, at sociale entreprenører, socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og den frivillige sektor skal bidrage med nye koncepter, der skal understøtte udviklingen af fremtidens velfærd.
Nøglen til jobskabelse ligger i virksomhedernes ikke-erkendte behov
Lagt online d. 22. januar 2013Af Peter Lindstrøm
Hvis vi vil have flere ledige i job, skal jobcentrene gå nye veje og mere aktivt medvirke til jobskabelse i virksomhederne. Jobindsatsen skal flyttes ud i virksomhederne, hvor jobkonsulenterne aktivt skal hjælpe virksomhederne med at beskrive erkendte og identificere nye ikke-erkendte arbejdskraft- og kompetencebehov.
Spørgsmålet er, om en jobindsats med mere fokus på effekt kan give højere beskæftigelse og mindre ledighed? Hvis der skal skabes varig positiv effekt, bør jobkonsulenterne aktivt tage hånd om matchningen mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer.
Erhvervsskolerne stiller krav til de unge
Lagt online d. 23. november 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Erhvervsskolen Niels Brock i København vil indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Og flere skoler forventes at følge trop. Fordelene ved adgangskrav er mange, men ulemperne kan have store sociale konsekvenser for de svageste unge, der risikerer at ryge helt ud af uddannelsessystemet, hvis tendensen til adgangskrav fortsætter.
Fremover skal potentielle elever på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, Niels Brock, tage en indledende test, der skal afsløre eventuelle vanskeligheder ved læsning og dansk grammatik. Hvis resultatet er dårligt, skal endnu en prøve vise, om de kan starte på skolen med ekstra støtte, eller om uddannelsesdrømmen må briste for nu. Spørgsmålet er bare, hvor de unge skal gå hen, hvis ikke erhvervsskolerne vil eller kan samle dem op.
Indvandringspolitik kan erstatte upopulære reformer
Lagt online d. 4. juni 2012Af Peter Plougmann
En aktiv indvandringspolitik rettet imod især veluddannede unge i kriseramte EU-lande kan gøre trepartsforhandlingerne lettere og bør indgå i en reel vækstpolitik.
En af begrundelserne for, at regeringen har gjort 2012 til reformår, er, at de hidtidige prognoser frem mod 2020 viste en faldende arbejdsstyrke. En revideret befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsudbuddet ikke falder så kraftigt, som tidligere antaget. Udviklingen underminerer en del af regeringens begrundelse for de mange aktuelle reformer, der sammen med de igangværende trepartsforhandlinger skal øge arbejdsudbuddet. Men der bliver fortsat behov for flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet – og en tredje løsning kan være en mere aktiv indvandringspolitik med fokus på unge fra Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien (PIIGS-landene).
Nøglen til kvalificeret beskæftigelse
Lagt online d. 2. februar 2012Af Louise Kjeldsen
Regionerne har investeret massivt i udvikling af menneskelige ressourcer og har bl.a. sat fokus på VEU-centrenes opsøgende kompetenceindsats over for virksomhederne. Der er behov for en tværgående opsamling af gode erfaringer.
Krisen har sat skub i udviklingen på det danske arbejdsmarked, og behovet for at få opkvalificeret ufaglærte og faglærte er stort samtidig med, at der skal tages højde for både geografiske og uddannelsesmæssige ubalancer. 370.000 ufaglærte job er forsvundet på 20 år og på bare tre år er næsten 100.000 job for ufaglærte forsvundet samtidig med, at dem med længere uddannelsesbaggrunde har øget deres andel af arbejdsmarkedet under krisen.
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
Tårnhøje mål for optagelse presser erhvervsskolerne
Lagt online d. 9. december 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Kvaliteten på erhvervsuddannelserne er truet af krav om høje optagelsestal. 95-procent-målsætningen medfører et behov for at skolerne fokuserer på basale færdigheder og pædagogiske opgaver.
Optagene på ungdomsuddannelserne er røget kraftigt i vejret i de seneste år. Også på erhvervsuddannelserne. De nyeste opgørelser viser, at 90 pct. af en ungdomsårgang i 2010 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i positiv retning i forhold til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og intentionerne bag selve målsætningen er gode fordi Danmark har brug en veluddannet arbejdsstyrke for at opretholde en stærk konkurrenceevne.
Men det er spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at løfte opgaven, når de svageste bliver placeret på skolebænken.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
Et grønt Danmark kræver kompetenceløft på alle niveauer
Lagt online d. 27. oktober 2011Af Louise Kjeldsen
I regeringsgrundlaget fra S-R-SF sættes der høje mål for klima- og miljø. Et grønt Danmark kræver, at der sættes ind på mange fronter. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal hjælpe til, og ikke mindst skal arbejdsstyrken klædes på med grønne kompetencer.
I regeringsgrundlaget slås det fast, at Danmark skal mindske CO2-udslippet med 40 pct. inden 2020. Kraft- og varmesektoren skal være fossilfri inden 2035 og transportsektoren inden 2050.
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
