Indlæg tagget som: ‘Kompetencekrav’


Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!

Lagt online d. 24. juni 2011
Af Martin Liebing Madsen
Martin Liebing Madsen

Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.

Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.

Læs resten af indlægget »

En ny matchmodel er ikke nok

Lagt online d. 9. april 2010
Af

Landets jobcentre tager i disse uger en ny matchmodel i brug. Intentionen er at gøre det lettere for sagsbehandlerne at vurdere, hvilke indsatser borgerne har behov for. For at modellen kan blive et effektivt beskæftigelsespolitisk redskab, er det dog helt afgørende, at jobcentrene bliver bedre til at tilrettelægge indsatsen efter viden om, hvad der virker.

I slutningen af april tager sagsbehandlerne i landets jobcentre den nye matchmodel i brug. Den gamle model med fem matchgrupper erstattes af en ny med kun tre. Det skal ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen være med til at sikre en mere ensartet matchning og synliggøre det potentielle udbud af arbejdskraft.

Den nye matchmodel er i flere henseender et mere enkelt arbejdsredskab for sagsbehandlerne. Modellen rummer for det første alle jobcentres målgrupper, og for det andet er antallet af matchkategorier som sagt barberet ned.

Som arbejdsredskab er den nye matchmodel dog ikke i sig selv tilstrækkelig for at kunne vurdere, hvilke indsatser der er mest effektive at igangsætte for den enkelte borger.

Læs resten af indlægget »