Indlæg tagget som: ‘Jobskabelse’
Vækstplan DK kan få svært ved at skabe 150.000 job
Lagt online d. 19. marts 2013Af Martin Bæksgaard Jakobsen
Regeringen har med Vækstplan DK skiftet fokus fra at ville øge arbejdsudbuddet til at skabe flere jobs. Med initiativer for 86 milliarder forventer regeringen at skabe 150.000 arbejdspladser i den private sektor inden 2020. Men størstedelen af planen afhænger af et økonomisk opsving og handler mere om, hvad vi kan gøre, når opsvinget kommer.
Vækstplan DK indeholder tre reformspor, der skal skabe job i den private sektor: forbedring af virksomhedernes rammevilkår, flere offentlige investeringer og investering i et løft af uddannelsesniveauet.
Kommunen som vækstagent
Lagt online d. 11. februar 2013Af Louise Kjeldsen
I fredags var en række af landets kommuner samlet i Bella Center for at drøfte, hvordan de kan medvirke til at skabe vækst og nye job. Det er første gang, KL danner rammen om en erhvervskonference.
Et af konferencens hovedbudskaber var, at en succesfuld kommunal erhvervspolitik er vigtigere end måske nogensinde før. Kommunerne har en unik mulighed for at bygge bro mellem initiativer på erhvervs- og uddannelsesområdet og dermed etablere optimale betingelser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og muligheden for at skabe nye job. Landets kommuner er derfor en afgørende brik for fremtidens jobskabelse, vækst og velfærd.
Nøglen til jobskabelse ligger i virksomhedernes ikke-erkendte behov
Lagt online d. 22. januar 2013Af Peter Lindstrøm
Hvis vi vil have flere ledige i job, skal jobcentrene gå nye veje og mere aktivt medvirke til jobskabelse i virksomhederne. Jobindsatsen skal flyttes ud i virksomhederne, hvor jobkonsulenterne aktivt skal hjælpe virksomhederne med at beskrive erkendte og identificere nye ikke-erkendte arbejdskraft- og kompetencebehov.
Spørgsmålet er, om en jobindsats med mere fokus på effekt kan give højere beskæftigelse og mindre ledighed? Hvis der skal skabes varig positiv effekt, bør jobkonsulenterne aktivt tage hånd om matchningen mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer.
Er lønudviklingen i SAS det nye ”sort”?
Lagt online d. 5. december 2012Af Peter Plougmann
Mange lønmodtagere glippede nok med øjnene da de SAS-ansattes accepterede kraftigt forringede løn- og arbejdsvilkår. Stærke faglige organisationer var bragt i knæ. Medierne var hurtige til at udlægge omstændighederne, forløbet og resultatet som eksempler på fremtiden for danske lønmodtagere. SAS er det nye ”sort” hed det.
SAS-sagen har givet anledning til fornyet debat om lønnen i danske virksomheder. Både Harald Børsting (LO) og finansministeren (S) var hurtige til at fremhæve, at SAS var en særlig case. Det afholdt imidlertid ikke Claus Hjort Frederiksen (V) – og måske lidt overraskende med støtte fra Ole Sohn (SF) – fra at hævde, at lønnen i danske virksomheder skal ned på tysk niveau, hvis danske virksomheder i fremtiden skal være konkurrencedygtige og skabe job. Bortset fra, at politikerne principielt ikke kan blande sig i løndannelsen og overenskomstudviklingen i den private sektor, så er det værd at se på, hvad det betyder, hvis lønnen skal ned på tysk niveau.
Kan et guldæg have en akilleshæl?
Lagt online d. 18. oktober 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Regeringen anklages for at oversælge jobrotationsordningen, der er udråbt til et beskæftigelsespolitisk guldæg. Ordningen skal agere politisk redningskrans for regeringen i en tid, hvor bl.a. konsekvenserne af dagpengereformen er faretruende nær for mange ledige. Ny dokumentation viser, at ordningen kan have en positiv effekt, men kritikere påpeger, at ordningen skaber for få private job.
Mens Mette Frederiksen rejser landet rundt med lovprisninger af jobrotationsordningen, viser beregninger fra AK-samvirke, at en af hjørnestenene i regeringens akutpakke på nuværende tidspunkt blot skaffer knap 400 personer årligt i fast arbejde. Tallet viser, at ordningens beskæftigelseseffekter langt fra er nok til at hjælpe de forventede 16.000 ledige, der ryger ud af dagpengesystemet i 2013. Og der skal en alvorlig kickstart til, hvis ordningen skal absorbere de mange ledige.
Skaber regeringens krisepolitik flere job?
Lagt online d. 24. august 2012Af Peter Plougmann
Til trods for et faldende lønniveau, erhvervsvilkår i verdensklasse, en konkurrencedygtig eurokurs og verdensmarkedets fortsatte investeringer i euro-landene, skaber regeringens krisepolitik tilsyneladende ingen nye job i Danmark.
Danske virksomheders konkurrenceevne skal forbedres for, at vi igen kan få skabt jobs. Argumentet ligger bag mange af sommerens politiske udmeldinger om nedskæringer og besparelser. Fokus for den politiske indsats er øget produktivitet, fastkurspolitik i forhold til euroen og krav om (relativ) løntilbageholdenhed.
Danmark mod 2020: Meget mere uddannelse
Lagt online d. 9. maj 2012Af Frederik Nordentoft Andersen
Uddannelse står skrevet ud over store dele af den 2020-plan, regeringen præsenterede i går. Afkastet af de foreslåede uddannelsesinvesteringer afhænger af jobskabelse og en kvalificeret uddannelsesplanlægning.
Samlet set skal 2020-planen, der blev fremlagt under overskriften ”Danmark i arbejde”, bringe Danmark ud af krisen. Dette skal ske ved satsning på vækst, jobskabelse og uddannelse. Og ambitionerne for uddannelsesområdet er høje. Regeringen vil tilføre 3,5 mia. kr. ekstra om året til uddannelse frem mod 2020. Målsætningen fra den forrige regering gælder stadig – 95 pct. af en årgang skal have ungdomsuddannelse, 60 pct. skal have en videregående uddannelse og 25 pct. skal have en lang videregående uddannelse. Samtidig skal flere have en erhvervsuddannelse.
Alt er roligt i Europa
Lagt online d. 23. februar 2012Af Peter Plougmann
Den finansielle krise øger uligheden i Europa, mens en række sociale rettigheder udfordres af flere europæiske regeringer. De folkelige protester er markant mindre, end man kunne forvente. Læs resten af indlægget »
Efter snart fire års krise, uendelige budgetdramaer, skiftende og svigtende meldinger om, at NU er opsvinget endelig på vej, er det interessant at se, hvordan den politiske reaktion har været en næsten systematisk demontering af socialdemokratiske regeringer, og at omfanget af social uro har været uhyre begrænset. På trods af voldsomme demonstrationer i Athen og Madrid, enkelte punktstrejker i Tyskland og Belgien og spinkle ansatser til Occupy-bevægelsen, er det samlede billede egentlig, at (næsten) alt er roligt i Europa.
De første 100 dage. Har vi kun behov for en teknokratregering?
Lagt online d. 9. januar 2012Af Peter Plougmann
Selvom de første 100 dage for en ny regering ofte anses for et ”window of opportunity” for egentlige forandringer, så var statsministerens nytårstale måske et forvarsel om, at vi ikke skal forvente os andet end en oprydning efter festen i 00’erne, gennemført af en teknokratregering.
Den megen snak om regeringens løftebrud er nogen udstrækning fejlagtig. Hvem havde reelt forventet, at S-SF’s planer kan indfries med de Radikale bag rattet. Ser man på, hvad der konkret står i regeringsgrundlaget er der faktisk meget, som er i gang, eller i det mindste er erkendt eller planlagt. En del af de store udfordringer er dog skudt foreløbigt til hjørne.
Læs resten af indlægget »
Smart vækst skal skabe fremtidens job
Lagt online d. 14. september 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Det sidste indlæg i vores blogrække om udfordringerne til en kommende regering tegner et billede af udfordringerne for vækst og jobskabelse og vurderer de to blokkes svar på krisens indtog.
Blå og rød blok kæmper her i valgkampens skæbnetime om at overbevise vælger om dueligheden af deres planer for vækst og jobskabelse. Partiernes svar på krisen er blevet omdrejningspunkt i en vækstvalgkamp, hvor de økonomiske udfordringer sjældent har fyldt mere. Lavkonjunktur, stigende ledighed, outsourcing, brain drain, lav produktivitet og en aldrende arbejdsstyrke er udfordringer for begge lejre.
