Ungdomsuddannelserne behøver et tiltrængt løft

Hele ungdomsuddannelsessystemet skal gentænkes. For få får en erhvervsuddannelse, og mange får en studentereksamen, de ikke omsætter til erhvervskompetencer. Der kaldes på en nytænkning af et uddannelsessystem, der ikke er gymnasier versus erhvervsskoler.

I de kommende uger præges gadebilledet af glade unge, der fejrer, de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Der er både studenter og faglærte med svendebreve, der stolte tørrer sved af panden og glæder sig over et veludført arbejde. Midt i al euforien gemmer sig imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt vi uddanner de unge til det, arbejdsmarkedet efterspørger, eller om vanetænkning og uddannelsessnobberi styrer de unges valg.

Gymnasiet er førstevalg
Gymnasieuddannelserne er de unges hovedlandevej, hvorimod erhvervsuddannelserne har fået prædikat af at være der de unge, der ikke kan andet, sendes hen. Der er med andre ord ikke tale om uddannelsesretninger, de unge vælger imellem; men om et udskillelsesløb, hvor de der taber henvises til nærmeste erhvervsskole.

I mange andre europæiske lande – Danmark konkurrerer med – er de faglige uddannelser i højere kurs, hvilket bl.a. viser sig ved, at flere gennemfører uddannelserne hurtigere. Det viser en analyse DEA og New Insight har gennemført om international sammenligning af erhvervsuddannelser.

Arbejdsmarkedet kommer til at savne faglærte
AE peger på, at fremtidens arbejdsmarked i højere og højere grad vil få brug for arbejdskraft, der enten er faglært eller har en videregående uddannelse.

Den nuværende uddannelsesstruktur kan ikke opfylde efterspørgslen. For få bliver faglærte, og for mange med gymnasiale uddannelser vælger ikke en videregående uddannelse. Der tegner sig et billede af en ubalanceret arbejdsstyrke, hvor der mangler arbejdskraft med kompetencegivende uddannelser samtidig med, at der er grupper af ufaglærte og studenter, der aldrig har taget en kompetencegivende uddannelse, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Studenterhuen er dyr
De gymnasiale uddannelser har vind i sejlene i disse år. Særligt det almene gymnasium (Stx) har øget optaget markant de seneste år: I perioden 2001 til 2011 er der sket en forøgelse på 49 pct. i antallet af, hvor mange der fuldfører en Stx. I samme periode er antallet af unge der fuldfører en erhvervsuddannelse faldet 16 pct.

En analyse om erhvervskompetencegivende uddannelser, der er udarbejdet af DI og AE viser, at der hvert år bruges næsten 1,7 mia. kr. på unge med en studentereksamen, der efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at det årligt koster knap 800 mio. kr., at mange ikke bruger deres studentereksamen til at fortsætte på en kompetencegivende uddannelse.

De unge skal forstå værdien af ungdomsuddannelser
Der er med andre ord brug for nytænkning af, hvordan ungdomsuddannelserne kan spille sammen, så flest muligt får en uddannelse, de kan bruge til at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til at skabe væksten og velstanden samfundet skal bygge videre på.

De mest effektive studievejledere og uddannelsesvejledere er de unges forældre, derefter kommer kammeraterne, og først på tredjepladsen dukker de professionelle op. Der er derfor brug et helt ny mindset, og kimen hertil skal sås allerede i folkeskolen. Her bør allerede fra de mindste klasser fokuseres på, at al uddannelse i sidste ende handler om at få et job, og at der er prestige og karrieremuligheder i mange retninger, uanset hvor boglige de er.