Indlæg tagget som: ‘Arbejdsmarkedet’
De første 100 dage. Har vi kun behov for en teknokratregering?
Lagt online d. 9. januar 2012Af Peter Plougmann
Selvom de første 100 dage for en ny regering ofte anses for et ”window of opportunity” for egentlige forandringer, så var statsministerens nytårstale måske et forvarsel om, at vi ikke skal forvente os andet end en oprydning efter festen i 00’erne, gennemført af en teknokratregering.
Den megen snak om regeringens løftebrud er nogen udstrækning fejlagtig. Hvem havde reelt forventet, at S-SF’s planer kan indfries med de Radikale bag rattet. Ser man på, hvad der konkret står i regeringsgrundlaget er der faktisk meget, som er i gang, eller i det mindste er erkendt eller planlagt. En del af de store udfordringer er dog skudt foreløbigt til hjørne.
Læs resten af indlægget »
Designværksted giver indvandrerkvinder joberfaring
Lagt online d. 17. oktober 2011Af Mette Louise Pedersen
Socialøkonomiske virksomheder er med til at få flere ind i arbejdsstyrken. Disse virksomheder viser nemlig, hvordan de kan løfte marginaliserede borgere ind på arbejdsmarkedet.
Selv om flere er blevet ledige i de senere år, er det åbenbart, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I valgkampen blev især efterlønnen og 12 minutters mere arbejde nævnt som løsningsmodeller.
Job på fleksible vilkår
En anden mulighed er at sikre, at flere på kanten af arbejdsmarkedet bliver sikret en tilknytning til arbejdsmarkedet – også selvom denne tilknytning er marginal. Her er socialøkonomiske virksomheder en af indgangene. Kendetegnene ved socialøkonomiske virksomheder er, at de kan have et socialt formål – fx at integrere borgere uden for arbejdsmarkedet i job med såvel samfundsmæssig som personlig gevinst.
Udfordringerne i uddannelsespolitikken – også efter valget
Lagt online d. 12. september 2011Af Martin Liebing Madsen
I vores blogrække om udfordringer til en kommende regering er vi nået til uddannelsespolitikken og tager her pulsen på nogle af de problemstillinger som en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikernes løsninger?
At få uddannet flere danskere er et langt og sejt træk, og der skal allerede nu udtænkes løsninger, som rækker ud på den anden side af den krisetilstand, som arbejdsmarkedet befinder sig i. På den anden side af krisen venter to udfordringer: færre hænder på arbejdsmarkedet og overskud af ufaglærte. Tilsammen giver det mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt videregående uddannede – men også faglærte vil være efterspurgt. Denne udfordring er bl.a. dokumenteret af AE-rådets fremskrivninger. Pointen kan også aflæses i virksomhedernes forventninger til fremtidens arbejdskraft. Ud af 100 ressourcepersoner med tilknytning til uddannelser inden for industrien svarede 80 pct., at de forventer, at et arbejde i industrien om 10 år vil kræve mindst 2 års uddannelse.
Udfordringerne på arbejdsmarkedet – også efter valget
Lagt online d. 2. september 2011Af Mette Louise Pedersen
New Insight benytter det forestående folketingsvalg til at komme med en række indlæg om politikernes udmeldinger og Danmarks udfordringer relateret til vores tre vidensområder: arbejdsmarked, uddannelse og erhverv.
Dette indlæg er det første i rækken og tager pulsen på nogle af de arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikerne?
Robotterne i Kina og produktionen i Danmark
Lagt online d. 18. august 2011Af Peter Plougmann
I Kina har en af verdens største teknologivirksomheder varslet indførslen af 1 million robotter i industrien. Begrundelsen er at lønningerne i fremtiden vil blive for høje. Hvordan skal Danmark forholde sig til det scenarie?
Fremtiden kræver kloge hoveder – og hænder!
Lagt online d. 24. juni 2011Af Martin Liebing Madsen
Det er ikke nok at tænke i forskning og uddannelse til vidensarbejdere. Vejen til vækst går også igennem de faglærtes område. Det viser vores undersøgelser af virksomhedernes kompetencebehov.
Ofte taler vi om at universiteternes vidensproduktion skal udnyttes bedre, at forskning og udviklingsarbejde skal fremmes og at Danmark skal være bedre til at tiltrække ”kloge hoveder” fra resten af verden.
Anvend universiteternes vidensproduktion!
Lagt online d. 29. april 2011Af Maria Rye Dahl
Alle efterspørger det: viden som vi skal leve af i 2020. Det gælder om at producere den rigtige viden – men også om at anvende den producerede viden! På universiteterne produceres der mængder af viden, som ofte blot samler støv på bibliotekshylderne. En bedre sammenkobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Viden siges at være omdrejningspunktet i vores samfund. Vi snakker om vidensbaserede virksomheder, videnscentre, videnssamfund mv. Det er særligt de højtuddannede som skal levere denne viden. Samtlige prognoser peger på det: Der vil være behov for mere kvalificeret arbejdskraft fremover! Vi skal have flere med en længerevarende uddannelser, så vi kan øge vidensproduktionen i samfundet.
De ufaglærte – arbejdsmarkedets blandede bolsjer
Lagt online d. 14. december 2010Af Mette Louise Pedersen
Vi hører det igen og igen – at om få år vil der være for mange uden en uddannelse og for få med en uddannelse. Og at de job til ufaglærte, der forsvinder i dag, ikke vil blive genskabt. Men mange ufaglærte kan meget mere end deres papirer giver udtryk for.
Prognoser baseret på formelle uddannelsesniveauer tager ikke hensyn til de realkompetencer, de ufaglærte kan have opbygget, og prognoserne bør derfor suppleres med nuanceret viden om niveauerne af ”ufaglærthed”. På den måde kan en stor andel af de ufaglærte dække manglen på 10.000 faglærte.
Kineserne bliver gamle før de bliver rige
Lagt online d. 12. november 2010Af Peter Plougmann
Konsekvenserne af aldringen af den kinesiske befolkning, i løbet af de næste 20 år, vil få vores danske omstillingsproblemer til at blegne. Og konsekvenserne for den kinesiske økonomi bliver meget interessante at følge.
Trods mere end 20 års dramatisk økonomisk vækst er Kina fortsat et lavindkomstsamfund. Det interessante er, at Kina samtidig har en fertilitetsrate, der ligger under nettoreproduktionsniveauet for den kinesiske befolkning. Den kinesiske fertilitetsrate er i følge U.S. Census Bureau nede på ca. 1,5. Et niveau, man kun forventer i højindkomst-økonomier, som f.eks. de europæiske.
Lang vej til ligeløn – for mændene
Lagt online d. 27. maj 2010Af
Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at få lige meget i løn. Den primære ulighed består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og her taber mændene.
”Kvinder tjener op til 20 pct. mindre end mænd ansat i sammenlignelige fag”, og ”kvinders arbejde med mennesker værdsættes mindre end mandearbejde med døde ting” . Det er overskrifter, som lønkommissionens anbefalinger har kastet af sig de seneste dage.
Endda allerede før lønkommissionens arbejde i morgen bliver offentliggjort, skaber de foreløbige resultater altså politisk debat.
Læs resten af indlægget »
