Indlæg tagget som: ‘Aktivering’
Ledigheden ramte særligt tre grupper i 2011
Lagt online d. 13. februar 2012Af Mette Louise Pedersen
Et tilbageblik på 2011 viser, at særligt tre grupper var hårdt ramt af ledighed: mænd, nyuddannede og langtidsledige. Fokus i 2012 er derfor på indsatsen for disse tre grupper.
En voldsom stigning i unge- og især dimittendledigheden, mange ledige med risiko for at opbruge deres dagpenge og en overvægt af ledige mænd var nogle af de centrale udfordringer, som knyttede sig til ledigheden i 2011. Her i starten af 2012 er dette således stadig de områder, der skal fokuseres på i beskæftigelsespolitikken.
Aktivering i frivillige foreninger og socialøkonomiske virksomheder
Lagt online d. 5. januar 2012Af Charlotte Hansen
Højt på beskæftigelsesdagsordenen er lige nu ideen om at aktivere svage ledige i bl.a. frivillige foreninger. Det kan have mange fordele, men det udfordrer frivillighedsprincippet i de frivillige organisationer og sætter spørgsmålstegn ved, om beskæftigelsesfagligheden er til stede blandt de frivillige, der skal arbejde med de svage ledige.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune – Anna Mee Allerslev har foreslået, at de svageste ledige borgere (i matchgruppe 2) kan komme i aktivering i frivillige foreninger eller socialøkonomiske virksomheder som et alternativ til den traditionelle aktivering.
Finanslovens opgør med fattigdomsydelserne
Lagt online d. 24. november 2011Af Mette Louise Pedersen
Regeringen har sammen med Enhedslisten besluttet at afskaffe fattigdomsydelserne i kontanthjælpssystemet. Dermed sender de et signal om, at økonomisk marginalisering ikke er vejen frem i kampen mod ledighed. Selvom flere analyser viser, at sanktionerne har en jobeffekt, vejer hensynet til borgernes livskvalitet altså højere hos regeringen.
Fattigdomsydelserne er en betegnelse for lavere offentlige ydelser og særlige regler, som samlet set skulle øge motivationen for at søge job blandt grupper af ledige. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har stor økonomisk betydning for de berørte borgere, men spørgsmålet er, om det har nogen indflydelse på beskæftigelsesindsatsen?
Fra meningsløs til effektfuld aktivering
Lagt online d. 6. oktober 2011Af Charlotte Hansen
Den nye beskæftigelsesminister Mette Frederiksen varsler opgør med meningsløs aktivering. Vi har til gode at finde ud af, hvordan beskæftigelsesministeren vil slippe af med den meningsløse aktivering, men vi kan give hende nogle gode råd med på vejen. Helt centralt står fokus på effekter af indsatserne, som kan ske via en ændret evaluerings- og monitoreringspraksis samt et ændret refusionssystem.
Rådene tager udgangspunkt i New Insights erfaringer med arbejdet om, ”Hvad der virker i aktiveringsindsatsen”. Heri undersøges den centrale udfordring for praktikere i arbejdet med ledige. At finde ud af, hvad der virker, for hvem det virker, hvordan det virker og under hvilke omstændigheder det virker.
Udfordringerne på arbejdsmarkedet – også efter valget
Lagt online d. 2. september 2011Af Mette Louise Pedersen
New Insight benytter det forestående folketingsvalg til at komme med en række indlæg om politikernes udmeldinger og Danmarks udfordringer relateret til vores tre vidensområder: arbejdsmarked, uddannelse og erhverv.
Dette indlæg er det første i rækken og tager pulsen på nogle af de arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger en kommende regering står overfor. Hvad er udfordringen og i hvilken retning peger politikerne?
Aktiveringsindsatsen skal være intelligent
Lagt online d. 29. oktober 2010Af Charlotte Hansen
Kritikken af beskæftigelsespolitikken har været harsk i den seneste tid. Berettiget eller ej – men diskussionen er vigtig når der postes milliarder af kroner i aktivering. Udbyttet skal stå mål med udgifterne.
Berlingske Tidende har bragt en række kritiske artikler om fejlslagne aktiveringskurser, og Rigsrevisionen har påpeget, at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har haft en positiv beskæftigelseseffekt. Det har fået Inger Støjberg på banen, som annoncerer et grundigt eftersyn på aktiveringsområdet, herunder ændringer i refusionsreglerne, og ”det skal være slut med aktivering, der ikke flytter noget”. Så langt, så godt.
Værktøj skal sikre kvalitet i beskæftigelsesindsatsen
Lagt online d. 23. september 2010Af Charlotte Hansen
I årevis har det vrimlet med ”best pratice” eksempler, der skal klæde jobcentrene på til en forbedring af beskæftigelsesindsatsen. Men vi mangler generaliserbar viden om hvad der virker.
Beskæftigelsesministeren har i juli sat et aktiveringstjek i gang, hvor styrket formidling af ”best practice” til jobcentrene er et af midlerne. De gode jobcentre skal inspirere de mindre gode. Det er for så vidt ikke en dårlig ide, men der eksisterer sahara-lignende tilstande, hvad angår sikker, generaliserbar viden.
Mens vi venter på ledigheden
Lagt online d. 10. maj 2010Af Mette Louise Pedersen
De fleste er enige om, at ledigheden stiger mindre end ventet. Men hvor mange der rent faktisk er arbejdsløse, kan det være svært at få et klart overblik over. For ledigheden kan opgøres på mange forskellige måder og med vidt forskellige resultater.
I 2008 bremsede det økonomiske opsving, og ledigheden begyndte at stige. Varslerne var dystre, og adskillige økonomer pegede på, at også i 2010 ville mange blive ramt af arbejdsløshed. De aktuelle tal viser bare noget andet – nemlig at ledigheden ikke har ændret sig i de sidste fem måneder.
Men hvordan opgøres udviklingen i ledigheden?
Læs resten af indlægget »

