Arkiveret som ‘Ikke kategoriseret’
Nøglen til kvalificeret beskæftigelse
Lagt online d. 2. februar 2012Af Louise Kjeldsen
Regionerne har investeret massivt i udvikling af menneskelige ressourcer og har bl.a. sat fokus på VEU-centrenes opsøgende kompetenceindsats over for virksomhederne. Der er behov for en tværgående erfaringsopsamling af gode erfaringer.
Krisen har sat skub i udviklingen på det danske arbejdsmarked, og behovet for at få opkvalificeret ufaglærte og faglærte er stort samtidig med, at der skal tages højde for både geografiske og uddannelsesmæssige ubalancer. 370.000 ufaglærte job er forsvundet på 20 år og på bare tre år er næsten 100.000 job for ufaglærte forsvundet samtidig med, at dem med længere uddannelsesbaggrunde har øget deres andel af arbejdsmarkedet under krisen.
Ret og pligt til livslang uddannelse, hvad sker der?
Lagt online d. 18. januar 2012Af Gitte Vedel
Regeringen er i øjeblikket fremme med ’ret og pligt’ i forhold til det at være borger i Danmark, og den vil tvinge unge i uddannelse. Men det er også nødvendigt at inkludere ret og pligt til efter- og videreuddannelse. Livslang uddannelse er forudsætningen for vækst.
Vækst i økonomi og job forudsætter, at vi besidder en palet af kompetencer – ikke alene specifikt faglige kompetencer, men også kompetencer, der handler om at kunne arbejde udviklingsorienteret og at kunne tage ansvar, samarbejde, planlægge og kommunikere. De kompetencekrav kan vi kun leve op til, hvis vi alle har mulighed for uddanne os livet igennem.
De første 100 dage. Har vi kun behov for en teknokratregering?
Lagt online d. 9. januar 2012Af Peter Plougmann
Selvom de første 100 dage for en ny regering ofte anses for et ”window of opportunity” for egentlige forandringer, så var statsministerens nytårstale måske et forvarsel om, at vi ikke skal forvente os andet end en oprydning efter festen i 00’erne, gennemført af en teknokratregering.
Den megen snak om regeringens løftebrud er nogen udstrækning fejlagtig. Hvem havde reelt forventet, at S-SF’s planer kan indfries med de Radikale bag rattet. Ser man på, hvad der konkret står i regeringsgrundlaget er der faktisk meget, som er i gang, eller i det mindste er erkendt eller planlagt. En del af de store udfordringer er dog skudt foreløbigt til hjørne.
Læs resten af indlægget »
Aktivering i frivillige foreninger og socialøkonomiske virksomheder
Lagt online d. 5. januar 2012Af Charlotte Hansen
Højt på beskæftigelsesdagsordenen er lige nu ideen om at aktivere svage ledige i bl.a. frivillige foreninger. Det kan have mange fordele, men det udfordrer frivillighedsprincippet i de frivillige organisationer og sætter spørgsmålstegn ved, om beskæftigelsesfagligheden er til stede blandt de frivillige, der skal arbejde med de svage ledige.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune – Anna Mee Allerslev har foreslået, at de svageste ledige borgere (i matchgruppe 2) kan komme i aktivering i frivillige foreninger eller socialøkonomiske virksomheder som et alternativ til den traditionelle aktivering.
Jobløs vækst er en reel og overset risiko
Lagt online d. 22. december 2011Af Peter Plougmann
Økonomisk lavvækst og forstærket fokus på produktivitetsstigninger, især i servicesektoren, skaber grundlaget for en lang periode med jobkrise.
Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse tegner et billede af begrænsede forventninger til vækst i 2012 og 2013 (hhv. 1.0 og 1.4 pct.). Disse vækstforventninger afspejles i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Regeringen har dog fortsat forventninger til en slags tilbagevenden til en normal situation i løbet af 10’erne. Der er dog god grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er en ny normal situation for jobskabelse.
Tårnhøje mål for optagelse presser erhvervsskolerne
Lagt online d. 9. december 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Kvaliteten på erhvervsuddannelserne er truet af krav om høje optagelsestal. 95-procent-målsætningen medfører et behov for at skolerne fokuserer på basale færdigheder og pædagogiske opgaver.
Optagene på ungdomsuddannelserne er røget kraftigt i vejret i de seneste år. Også på erhvervsuddannelserne. De nyeste opgørelser viser, at 90 pct. af en ungdomsårgang i 2010 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i positiv retning i forhold til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og intentionerne bag selve målsætningen er gode fordi Danmark har brug en veluddannet arbejdsstyrke for at opretholde en stærk konkurrenceevne.
Men det er spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at løfte opgaven, når de svageste bliver placeret på skolebænken.
Finanslovens opgør med fattigdomsydelserne
Lagt online d. 24. november 2011Af Mette Louise Pedersen
Regeringen har sammen med Enhedslisten besluttet at afskaffe fattigdomsydelserne i kontanthjælpssystemet. Dermed sender de et signal om, at økonomisk marginalisering ikke er vejen frem i kampen mod ledighed. Selvom flere analyser viser, at sanktionerne har en jobeffekt, vejer hensynet til borgernes livskvalitet altså højere hos regeringen.
Fattigdomsydelserne er en betegnelse for lavere offentlige ydelser og særlige regler, som samlet set skulle øge motivationen for at søge job blandt grupper af ledige. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har stor økonomisk betydning for de berørte borgere, men spørgsmålet er, om det har nogen indflydelse på beskæftigelsesindsatsen?
Ny produktivitetskommission må ikke blive for snæver
Lagt online d. 18. november 2011Af Peter Plougmann
Livskvalitet, lighed og tillid bør være grundstenene for fremtidens vækstpolitik. Disse faktorer skal konkretiseres i det, som nok burde være en “Kommission for Ny Vækst” og ikke kun en kommission om produktivitet.
Den nye regerings udmelding om at nedsætte en Produktivitetskommission har ikke tiltrukket sig synderligt meget opmærksomhed, selvom kommissionsarbejdet kan være centralt for den fremtidige vækstpolitik. Baggrunden for kommissionen er den triste kendsgerning, at den målte danske produktivitetsudvikling har ligget markant under andre sammenlignelige landes i mere end 10 år. Det skader landets konkurrenceevne og dermed til skade for vækst og velstandsudviklingen, lyder argumentationen.
Efteruddannelse endte i syltekrukken
Lagt online d. 11. november 2011Af Frederik Nordentoft Andersen
Forventningerne til den nye regerings arbejdsmarkedspolitik var store. De seneste dage er der meldt om skuffelse flere steder i fagbevægelsen. Skuffelsen er forventelig.
I regeringens finanslovsforslag var der ikke mange konkrete uddannelsesgevinster at høste for fagbevægelsen. Prisloftet på selvvalgt uddannelse for ledige forbliver intakt. Der kommer ingen tilbagerulning af den tidligere regerings aktivitetsdæmpende besparelser på efteruddannelse. Til gengæld er der afsat midler til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og flere skolepraktikpladser. Og lidt pudsigt er der i regeringens 50 sider lange oplæg også fundet midler til 170 nye pladser på maskinmesteruddannelsen. Ordet efteruddannelse er helt udeladt.
Erhvervsuddannelserne afhængige af reel praktikpladsgaranti
Lagt online d. 4. november 2011Af Martin Liebing Madsen
I det finanslovsforslag regeringen præsenterede i går, er der ikke afsat penge til en reel praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne. Regeringen satser i stedet på nye skolepraktikpladser. Mangel på reelle praktikpladser kan give problemer for kvaliteten af uddannelserne.
Regeringen har fundet penge til at øge omfanget af skolepraktikken med yderligere 1500 pladser. Den midlertidige løsning betyder, at der løses et konkret behov for flere praktikpladser nu og her.
