Regeringen ønsker, at 60 pct. af en årgang i 2020 skal have en videregående uddannelse. Ambitionen er høj. Problemet er blot, at antagelsen om, at højtuddannede skaber mest værdi, formodentlig ikke holder længere.
Høj uddannelse er lig høj løn. Investeringer i human kapital betaler sig. Ja, det er faktisk det primære, som vi i Danmark og resten af den vestlige verden har at byde på i den globale konkurrencekamp. Denne basale antagelse har kendetegnet de sidste par årtiers politiske debat om vækst, beskæftigelse og investeringer i uddannelse.
Ikke job til alle højtuddannede
Det faktum, at der globalt set er brug for højere kompetencer og mere specialiseret, uddannet arbejdskraft, er ikke ensbetydende med, at de højtuddannede finder job i Danmark eller i EU. Det er heller ikke entydigt, at højtuddannede, hvis de finder job i Danmark, vil kunne opnå en høj løn og gode arbejdsvilkår. Proletariseringen af akademikerne er i gang og har faktisk været det længe.
Akademikere sælges til lavpris på den globale auktion
Phillip Brown m.fl. fra Cardiff Universitet har i ”The Global Auction” peget på, at den globale konkurrence fremover vil være på ”både kvalitet og pris” og ikke som vi har troet på ”enten kvalitet eller pris”. Det skyldes, at der allerede i dag er et globalt overudbud af højtuddannet arbejdskraft. Kina og Indien spyr millioner af bachelors, masters og PhD’ere ud fra nye” top-of-the-class universiteter”, og det globale udbud af højtuddannende er nu så stort, at høj uddannelse i fremtiden er lig med lavere løn for langt de fleste med en videregående uddannelse. Det vil ifølge bogens forfattere fremover kun være den allerøverste elite, der kan tilegne sig topvilkår, når det gælder løn og goder.
Globalt overudbud af arbejdskraft
Samtidig har vi ”glemt”, at virksomheder – uanset om det er i jernindustrien eller på en vidensarbejdsplads – ønsker at maksimere deres konkurrenceevne ved anvende den billigst mulige arbejdskraft. Og rekrutteringen vil i stigende grad foregå globalt. Derudover ønsker de store transnationale koncerner at sikre sig, at de ikke er afhængige af specifikke former for arbejdskraft. De arbejder derfor ud fra et koncept om ”digital taylorisme” af det videnbaserede arbejde ud fra fuldstændig de samme principper, som tayloriseringen af det manuelle arbejde gjorde i industrialiseringen i sidste århundrede. I fremtiden vil også videnarbejdet blive digitaliseret, og mange akademikere vil være i overskud.
I Sydeuropa spildes talentet – strategi efterlyses
Det kan vise sig at være en dyr fejlinvestering, hvis regeringen fastholder sin målsætning om, at 60 pct. skal have en videregående uddannelse. DEA vurderer, at vi kan ende i samme situation som fx Spanien og Portugal, hvor der nu er et stort spild af talent, idet et voksende proletariat af højtuddannede står uden reelle jobmuligheder. Folk, der primært er uddannet til den offentlige sektors arbejdsmarked, finder ikke bare af sig selv højtlønnede job i private, globalt konkurrencedygtige virksomheder. Ifølge DEA bør regeringen følge op med en strategi. DEA burde imidlertid være gået endnu længere i deres argumentation og stillet spørgsmålstegn ved antagelsen om, at flere akademikere reelt er vejen frem.
Internationalt fokus på problemet
I sidste uge blev der på en konference under det danske EU-formandskab med fokus på erhvervs- og videreuddannelse af den europæiske arbejdsstyrke, netop rejst tvivl om satsningen på flere højtuddannede. En af de markante udmeldinger, der bl.a. kom fra Sverige og Tyskland, og som blev støttet af ”Business Europe” (De europæiske arbejdsgiverorganisationers paraplyorganisation i Bruxelles) var, at vi i EU er gået for langt med den entydige satsning på akademikere. Samtidig var der på konferencen en klar forståelse for, at vi næsten overalt i EU mangler faglærte arbejdere, og den mangel kan blive rigtig dyr på både kort og længere sigt.
Mangel på dygtige faglærte
Mens den faglærte arbejdskraft kan være afgørende for vores fremtidige konkurrenceevne, strømmer vores unge ind i akademiske uddannelser. Udviklingen er problematisk, idet de studerende, der før ville have været bedste faglærte nu bliver en del af voksende gruppe akademikere, der risikerer at blive til overs på arbejdsmarkedet. Der bør langt mere seriøst, end det pt. er tilfældet, udvikles en målrettet indsats, så flere unge vælger en faglært uddannelse, og færre vælger akademiske uddannelser uden jobperspektiv.
Indsatsen kan jo passende begynde med et realitetstjek af hvorvidt ambitionen om, at 60 pct. af en årgang i 2020 skal have en videregående uddannelse, stadig er hensigtsmæssig.
