Innovation har nu også indtaget beskæftigelsesdagsordenen. Men hvordan sikrer vi, at innovative tiltag på beskæftigelsesområdet giver målbar merværdi i beskæftigelsesindsatsen? Virkningsevaluering kan være et brugbart redskab.
Arbejdsstyrken svinder kraftigt i fremtiden. Udviklingen kræver, at beskæftigelsespolitikken bliver mere effektiv, og flere på offentlig forsørgelse skal flyttes til beskæftigelse. Det kræver reformer og innovation på beskæftigelsesområdet, mener KL. Innovation i beskæftigelsesindsatsen var derfor et tema på dette års beskæftigelsestræf, som fandt sted i Kolding torsdag den 8. marts.
Nationale reformer og lokale indsatser
Mette Frederiksens Beskæftigelsesministerium har stillet danskerne en række reformer i vente – i første omgang en reform af førtidspensionen og flexjobordningen. Senere ventes reformer af kontanthjælp og sygedagpenge. Samtidig vender kommunale forvaltninger og jobcentre blikket mod, hvordan de kan høste gevinster ved at innovere deres eksisterende beskæftigelsesindsatser. Gevinsterne findes bl.a. ved, at undersøge hvilke beskæftigelsesindsatser, der virker bedst, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Fra fokus på proceskrav til fokus på hvad der virker
Mange jobcentre har godt overblik over, hvorvidt de forskellige proceskrav på beskæftigelsesområdet overholdes. Og mange har via www.jobindsats.dk et indblik i de gennemsnitlige resultater af aktiveringsindsatser. Men der mangler mere viden om, hvilke indsatser der virker bedst til hvilke målgrupper, og hvorfor de virker.
De kommende frikommuneforsøg viser et stigende fokus på virkningsfulde aktiveringsindsatser. Her er netop beskæftigelsesområdet den absolutte topscorer over områder, hvor frikommunerne har udpeget et behov for at afprøve nye løsninger. En stor del af ansøgningerne handler om at blive fritaget fra de bureaukratiske proceskrav og i stedet fokusere på sikringen af kvalitet og effekter.
Virkningsevaluering som en del af innovationsprocessen
Det er her, virkningsevaluering kommer i spil. Virkningsevaluering kan afdække, hvordan en aktuel indsats er organiseret, og hvordan den kan forbedres. Men virkningsevaluering kan også være et godt redskab til at metodeudvikle og udvikle nye, virksomme beskæftigelsesindsatser med inddragelse af medarbejdere og borgere. Tilgangen kan bruges til at nytænke en indsats helt fra bunden med afsæt i de ønskede effekter og efterprøve, om de nye ideer er logisk sammenhængende og vil give effekt.
Den viden kan bruges til at dokumentere kvalitet og effekter af, hvad der virker, til at målrette visitationen af ledige til forskellige aktiveringsindsatser og som styringsinstrument for indsatsen.
Involvering er helt central
Virkningsevaluering kan rumme både systematisk borger- og medarbejderinvolvering og inddragelse af kontekstfaktorer. Fokus er på borgernes og medarbejdernes forklaringer på og forståelse af, hvad der virker særlig godt i en bestemt indsats. Involveringen bruges fremadrettet til at innovere beskæftigelsesindsatsen, så den skaber bedre resultater. Derfor kan virkningsevaluering være et godt redskab til at sikre en innovativ og virkningsfuld beskæftigelsesindsats med målbare resultater.
Jobcentrene kan selv innovere
Anvendelsen af virkningsevaluering giver mulighed for at sikre, at nye tiltag reelt bliver nyttiggjort i praksis. Virkningsevaluering kan dermed være med til at drive innovation af praksis og samtidig sikre, det er meningsfuldt for de involverede borgere og praktikere, hvor borgernes og medarbejdernes oplevelser er i centrum som inspirationskilde til nytænkning.
Der er store perspektiver i, at jobcentrene selv kan gennemføre virkningsevalueringer. Det vil give jobcentrene et godt redskab til at vurdere eksisterende indsatser og til at gennemgå de tilbud, der gives de ledige – og få luget ud i de indsatser, der ikke kan dokumentere relevante effekter. Desuden vil det give dem et godt værktøj til at udvikle nye effektfulde indsatser.
Det er denne type forbedrede indsats, der skal medvirke til at sikre, at flere flyttes fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.
