Kvaliteten på erhvervsuddannelserne er truet af krav om høje optagelsestal. 95-procent-målsætningen medfører et behov for at skolerne fokuserer på basale færdigheder og pædagogiske opgaver.
Optagene på ungdomsuddannelserne er røget kraftigt i vejret i de seneste år. Også på erhvervsuddannelserne. De nyeste opgørelser viser, at 90 pct. af en ungdomsårgang i 2010 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i positiv retning i forhold til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og intentionerne bag selve målsætningen er gode fordi Danmark har brug en veluddannet arbejdsstyrke for at opretholde en stærk konkurrenceevne.
Men det er spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne er i stand til at løfte opgaven, når de svageste bliver placeret på skolebænken.
Den pædagogiske opgave vokser
Regeringen har fortsat det erklærede mål, at realisere 95-procent-målsætningen i 2015. Det store optag presser dog den undervisningskvalitet, som skolerne er i stand til at levere. Når skolerne optager flere elever, betyder det, at andelen af såkaldte ”uddannelsesfremmede elever” stiger betragteligt. Konsekvensen er, at omfanget af pædagogiske opgaver og undervisning i basale færdigheder vokser markant.
Krav om basale færdigheder
Undervisning i fx læsning og regning er blevet en opgave for erhvervsskolerne. Dermed er ansvaret for elevernes basale færdigheder blevet forskudt, og konsekvensen er et kolossalt pres i forhold til at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Lærerne på skolerne skal strække over enorme spænd i bestræbelserne på, at klasserne ikke knækker over på midten.
De stærke honorerer alle krav
For i den anden ende af klassen er en gruppe af elever, der har styr på de grundlæggende færdigheder, og som både er parate til at imødekomme kravene i undervisningen og ikke mindst kravene fra arbejdsmarkedet. Her efterspørger virksomhederne i stigende grad kompetencer som fx helheds- og forretningsforståelse og formidlingskompetencer. Man skal altså kunne meget mere og meget andet end at regne og skrive, når man forlader en erhvervsuddannelse. Det gælder bl.a. for medarbejdere i de merkantile erhverv og medarbejdere i administrative job.
Økonomisk omfordeling utilstrækkelig
Regeringen er positivt stemt over en ændret taxameterordning, der tager højde for elevernes sociale baggrund og åbner op for en kompensation til de skoler, der modtager mange elever med en dårlig social baggrund. Idéen er god, men ordningen er kun et økonomisk instrument, der skal omfordele midlerne mellem uddannelsesinstitutionerne. Hvis kvaliteten i undervisningen skal løftes, er det afgørende, at der samlet set føres flere penge ud til uddannelsesinstitutionerne.
Når regeringen fortsat vil prioritere realiseringen af 95-procent-målsætningen, bør den tage højde for konsekvenserne for erhvervsskolerne, og der bør følges op med tiltag på alle niveauer – også inden de unge går i gang med en ungdomsuddannelse. Fx gennem bedre vejledning i UU-regi og skærpede krav til egnethedserklæringer. Alternativt er der mange unge, der ender på en forkert ungdomsuddannelse. Det tjener hverken de unge eller samfundet.
