Økonomisk lavvækst og forstærket fokus på produktivitetsstigninger, især i servicesektoren, skaber grundlaget for en lang periode med jobkrise.

Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse tegner et billede af begrænsede forventninger til vækst i 2012 og 2013 (hhv. 1.0 og 1.4 pct.). Disse vækstforventninger afspejles i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Regeringen har dog fortsat forventninger til en slags tilbagevenden til en normal situation i løbet af 10’erne. Der er dog god grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er en ny normal situation for jobskabelse.

Outsourcing af industrien giver produktivitetsfald
I de sidste mange år har produktivitetsstigningen i danske virksomheder samtidig været lav. Det er et problem, som regeringen bl.a. vil tage under behandling i den kommende Produktivitetskommission.

En del af forklaringen på den lave produktivitetsudvikling er, at man har outsourcet de mest arbejdsintensive og højproduktive industrielle arbejdspladser.

Samtidig har jobskabelsen været i servicesektoren hvor mulighederne for, at intensivere arbejdet og øge produktiviteten har været mere begrænsede end indenfor traditionel industri.

Øget produktivitet gennem fyringer
Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at produktivitetsstigningen i 2010 på det private arbejdsmarked var 4,9 procent, det højeste niveau i de sidste 16 år – hvad er der sket?

Det er helt forventeligt, at der i kølvandet på massive jobtab og fyringer ses stigninger i produktiviteten i en tilbagegangsperiode. De mindst produktive virksomheder lukker, og de ansatte med lavest produktivitet er blandt de første, der fyres. Det alene hæver den målte produktivitet.

Samtidig øges de tilbageværende ansattes indsats bl.a. for at undgå afskedigelse. Faldet i sygefraværet er en god indikator for denne tendens.

Der kan samtidig konstateres ganske betydningsfulde produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, hvor reorganisering og de sidste års personalereduktioner afspejler sig i højere effektivitet.

Investeringer kan give jobtab
Det er derimod ikke nye kapitalinvesteringer i smart udstyr og maskiner, der står bag produktivitetsstigningen. Aktuelt lider danske virksomheder af en investeringstørke, der pt. har varet i snart 10 år.

Det er på sigt uholdbart at udskyde innovationer og investeringer i nyt kapitalapparat og vi må derfor forvente, at vi i de kommende år vil se stigende kapitalinvesteringer i danske virksomheder, ikke kun i deres udenlandske aktiviteter, men også i Danmark.

Ny teknologi og nye forretningsmodeller i servicesektoren vil skærpe jobkrisen. Når vi ser den næste bølge af investeringer i automatiseringsteknologi, nye forretningsmodeller og mere ad hoc præget personaleanvendelse indenfor servicesektoren, vil vi kunne forvente yderligere produktionsstigninger i servicesektoren, men relativt færre nye job.

Den jobløse servicesektor
Udviklingen i servicesektoren er i stigende grad baseret på inddragelse af kundernes egenproduktion via Do It Yourself (DIY) løsninger, ofte formidlet via nettet.

Det er ikke kun i Danmark vi ser denne udvikling. Et McKinsey Globale Institute (MGI) studie af ”Job Creation and Americas future” viser, at der tilsyneladende er en ny strategi, der dominerer fremtidens investeringer og ledelseskoncepter i serviceproduktionen. Man taler om ”Jobless recoveries, the new normal?”.

Lav national jobskabelse, generationsskifteproblemer og nye globaliseringskrav er baggrunden for, at MGI forventer, at det vil tage 60 måneder, før beskæftigelsen i USA er oppe på 2010 niveau igen. Tidligere recessioner varede langt kortere tid. I 80’erne var beskæftigelsen tilbage på niveau efter 6 måneder, i 90’erne tog det 15 måneder og efter krisen i 2001 tog det 39 måneder.

Teknologien snupper arbejdet
Hvor man tidligere havde fokus på fastholdelsen af human kapital investeringer, er fokus nu på flere og flere i tidsbegrænset ansættelse, på skabelsen af micro-jobs, hvor man kun betales for ad hoc udførte arbejdsfunktioner og webløsninger baseret på DIY.

Det er på en ny måde “The race against the machines”, der er i gang.

Hvor vi i 70’erne talte om teknologisk arbejdsløshed hos industriens ”blue collar workers” er det mere passende, at vi i 10’erne kommer til at tale om færre nye jobs begrundet i effektivitetsstigninger i ”white-collar jobs”, pga. udviklingen i kunstig intelligens og nettets betydning for forretningsmodeller og arbejdsorganisation.

Hvis det er det samme mønster, som kan forventes i EU og Danmark, har det ganske omfattende konsekvenser for den fremtidige politikudvikling. Det er absolut ikke nok at ”kick-starte” økonomien i 2012 og vente på normale tider.