Alle skal have en vækstpolitik, -  regeringen, oppositionen, DI og LO. Og alle har samtidig store vanskeligheder ved at pege på, hvad der kan skabe reel langsigtet vækst i det private erhvervsliv.

Efter et årti med mange spildte muligheder for strukturelle reformer, står vi nu overfor et årti domineret af smalhals, tvang og behovet for at træffe dristige beslutninger. Overordnet er det et strategisk valg om vi blot skal gøre som alle andre eller om vi har nogle særlige kompetencer, der gør, at vi kan undgå at konkurrere i “Red Ocean”, hvor der findes en ensidig konkurrence på pris. Den konkurrence er vi dømt til at tabe. Men vi har allerede potentialet til at konkurrere i ”Blue Ocean”, hvor væksten skabes gennem innovation og kreative løsninger.

Listen med vækstområder er lang
Konkret gælder det om at satse på erhvervsområder, der har fokus på oplevet “livskvalitet”. Det er f.eks. sundhed og velvære, det er rent vand, det er trivsel i boliger, det er gode og sikre opvækstforhold, det er underholdende læring og udvikling af sociale relationer, det er personlig sikkerhed og selvrealisering, det er et liv med personlige muligheder. Listen er givetvis uendeligt meget længere. Men faktum er, at varer og serviceydelser, der tænker sig ind i disse områder har vækstmuligheder, som det private erhvervsliv kan udnytte.

Teknisk formåen må ikke stå alene
Betyder det så, at vi f.eks. skal have flere ingeniører og flere med tekniske kompetencer, som mange ynder at hævde, samtidig med at de peger på, hvad lande som Korea, Kina og Indien kan producere. Svaret er nej, – ingeniører er vigtige, men det går altså ikke uden andre kompetencer.

Vi skal sælge globale koncepter
Når det nu i stigende grad er “livskvalitet” til verdens voksende middelklasse vi skal udvikle og sælge varer og service til, så er der fx brug for en kultursensibel forståelse af hvad der globalt opfattes som “livskvalitet”. Der er også brug for et anvendt kendskab til sociologiske præferencestudier, der kan give erhvervslivet en forståelse for fx kønsforskelle i forbrugsmønstre. Der er også brug for erhvervsøkonomer, der kan udvikle forretningskoncepter, der udnytter mobilteknologiens grænseoverskridende muligheder, bare for at nævne nogle enkelte felter, hvor der er behov for andet en tekniske kompetencer.

Vi sløser med de nuværende ressourcer
Det er vigtigt at påpege, at det ikke kun er akademiske kompetencer og forskning der er behov for, så langt fra. Det er på alle kompetenceniveauer, at der skal tænkes og handles anderledes. I denne sammenhæng overser den aktuelle vækstdebat det utilgivelige, fantastiske sløseri med intelligente menneskelige ressourcer. Hvordan kan vi overse de 10.000′er af studenter uden yderligere uddannelse, folk med halve ungdomsuddannelser, indvandrere med udenlandske uddannelser, som ikke anerkendes herhjemme og unge der godt nok er begyndt på en videregående uddannelse, men som ikke har færdiggjort nogen kompetencegivende uddannelse. Der er næsten lige så mange af disse unge på arbejdsmarkedet, som der er folk med afsluttede videregående uddannelser. Når der nu tales så meget om videnbaseret produktion, så er det paradoksalt at denne gruppe, af allerede vidende mennesker, ikke når det sidste skridt.

Frigiv og udnyt potentialet
Et centralt element i en fremadrettet vækstpolitik, der udnytter de globale muligheder for ”livskvalitet”, skal derfor være at udnytte dette intelligente menneskelige potentielle, også på de ikke tekniske og ingeniørmæssige områder. Det er nødvendigt og set i forhold til næsten alt andet, der peges på i vækstdebatten, meget billigt, – de største investeringer er allerede gjort.