Optag på drømmestudiet er ikke lig med succes på arbejdsmarkedet. Konkurrencen om jobs er hård og kræver ikke-akademiske kompetencer.
Landets universiteter er nu i gang at forberede modtagelsen af den største årgang af førsteårsstuderende, der nogensinde er optaget på landets højeste uddannelser. Blandt de 23.030 nye studerende udklægges fremtidens ingeniører, embedsmænd, undervisere, lærere og meget andet – og de skal sikre Danmarks vækst og velfærd. Men hvordan ser deres fremtid på arbejdsmarkedet ud? Er universiteterne i stand til at levere en uddannelse, som er værdifuld i konkurrencen om jobs?
Studiejob vigtigere end karakterer
Både ja og nej. En universitetsuddannelse er nemlig ikke nok i sig selv. En undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation viser, at studierelevant arbejde under studiet – sammen med tidlig jobsøgning – er afgørende faktorer for de færdiguddannede kandidaters muligheder på arbejdsmarkedet. Hvor godt kandidaten har klaret selve studiet er af mindre betydning for ledigheden. Det har ingen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været 5, 6 eller 7 år om sit studium og hvis man har et relevant studiejob, har det ikke nogen selvstændig betydning, om man har fået høje eller lave karakterer på studiet.
Ikke nok med akademiske kompetencer
Den oplagte forklaring er, at de akademiske kompetencer universitetet giver de studerende simpelthen ikke er tilstrækkelige på dagens arbejdsmarked. Det er ikke nok kun at have de akademiske kompetencer på plads, når de nye kandidater forlader universitetets vugge. Derfor må de studerende selv søge uden for elfenbenstårnets mure og lære sig en vifte af ikke-akademiske kompetencer, der ikke undervises i på universitetet.
Masseuniversitet er kommet for at blive
Spørgsmålet er om det er universiteternes opgave også at udruste de studerende med de ikke-akademiske kompetencer. Spørger man rektorerne på landets universiteter vil de sikkert svare nej. Men med et forsat stigende optagelsestal (den aktuelle stigning er godt hjulpet på vej af krisen, men der er også tale om en længere tendens) og en større del af ungdomsårgangene, der ender med akademiske uddannelser, må man se i øjnene, at universiteterne har et afgørende ansvar for at dække konkrete arbejdskraftbehov på arbejdsmarkedet.
Og på dagens akademikerarbejdsmarked er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at være en god akademiker.
