Danmark har et akut behov for flere private job i virksomheder med store eksportpotentialer. Løsningen er at tænke produkter på tværs af vidensområder.

I de seneste par år er der forsvundet knap 200.000 job i den private sektor, mens den offentlige sektor er vokset med 30.000 job. Den type vækst er usund, og dansk økonomi står og falder med evnen til at skabe nye erhvervseventyr og flere job i industrien.

Industrien skal konkurrere på viden
Industrien er ansvarlig for den største del af eksportindtægterne. Over 100.000 af de job, der er tabt i den private sektor, er tabt i industrien. De kommer aldrig tilbage i den oprindelige form. Alle er enige om, at der skal skabes mange flere vidensintensive job. Hvis der fremover skal være industriel produktion i Danmark, og vi samtidig skal have høje lønninger, kan vi ikke konkurrere på massemarkedet, hvor prisen er alt afgørende. Derfor skal vores produkter være klogere og bedre.

Intelligente produkter skaber værdi
Truslen mod danske produktionsvirksomheder har nu vokset sig så stor, at innovationsevnen i industrien og de vidensintensive servicevirksomheder, der er leverandører til industrien, risikerer at miste pusten. Uden industriel produktion, heller ingen videnbaseret innovation og vækst i videnbaserede produkter, som globale kunder er villige til at betale høje priser for. Viden skaber kun værdi, hvis der er en kunde, der vil betale for en service eller et produkt, der forudsætter anvendelsen af netop denne viden. Det er ikke kun et spørgsmål om, at dansk industri fremover skal være ”smart” og ”lean”. Det er i stigende grad et spørgsmål om, at de produkter, der formår at aflæse kundernes sociale præferencer, opfattes som næsten uundværlige. Det er i stigende grad et spørgsmål om relevante produkter, der formår at aflæse kundernes sociale præferencer, som gør, at produkterne opfattes som næsten uundværlige.

Lav markedsandel – høj markedsværdi
Pointen kan illustreres med udviklingen på mobiltelefonmarkedet. Nokia producerer 14 mobiltelefoner i sekundet og sidder på omkring en tredjedel af verdensmarkedet for mobiltelefoner. Apple har ca. 3 pct. af verdensmarkedet. Mens Nokia har svært ved at skabe overskud, har Apple nu har en markedsværdi, der er større end Microsoft og Google. Apples succes skyldes evnen til at tænke produkter på tværs af vidensområder.

Apple er mere end blot ingeniører
Nokia har vel nok verdens mest avancerede produktionsstyringssystemer, mens Apple har fokus på et unikt ”forretningsmæssigt øko-system”, hvor platforme som iTunes og apps til iPhone og iPads skaber meget stærke lock-in mekanismer, der binder kunderne til Apples ”verden”. Nokia domineres af en ingeniørtankegang. Apple domineres af ”business-tænkning” og ”community” udvikling, dvs. en hel masse mere end ingeniørtankegang. Tilgangen anvender nye forretningsmodeller og en nuanceret forståelse for kundernes præferencer. Det er viden skabt i samfundsvidenskaber og humaniora, der gør Apple til en ekstremt profitabel virksomhed, – ingeniørviden er kun én, omend vigtig og nødvendig, forudsætning.  Fremtidens danske industrivirksomheder skal være langt bedre til at udvikle produkter, der går på tværs af videnskaber. De skal være mere Apple og mindre Nokia.