Når 2010 er omme forventes 100.000 færre personer at være i job eller arbejdsløs sammenlignet med i 2008. En tredjedel af dem er begyndt på en uddannelse, siger LO. Er dette korrekt, så er et fald i arbejdsstyrken ikke kun et problem, fordi der sideløbende sker et øget kompetenceløft. Rigtig interessant er det nemlig, om den økonomiske lavkonjunktur medfører at flere får en uddannelse.

13.000 flere studerer i 2010
I løbet af de første fire måneder i år er antallet af studerende steget med 13.000 i forhold til slutningen af 2009. Det er en stigning på næsten 50 procent.

Sabbatårene skiftes ud med uddannelse?
Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor flere tager en uddannelse:

• Et generelt stigende krav fra arbejdsgiverne om uddannelse.
• Nogle vælger at forlænge deres studie, fordi jobmulighederne er ringe. De ser derfor en fordel i at udskyde afslutningen af deres uddannelse.
• Andre dropper evt. sabbatår, fordi de ikke kan finde et job og begynder uddannelse tidligere end forventet.

I en økonomisk lavkonjunktur er der en tendens til at unge dropper sabbatårene mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. De unge starter altså hurtigere deres uddannelse, når det er svært at få job. Men bliver der også uddannet unge, som ellers ikke ville have fået en uddannelse?

Den danske model viser sin styrke
Andre interessante forklaringer på stigningen i antallet af studerende kan også være, at flere faktisk starter uddannelse, fordi de ikke kan finde et arbejde. Det kan være unge, der aldrig fik en uddannelse i opgangsperioden, fordi højkonjunkturen gjorde det let for dem at finde et godt velbetalt job. Det kan også være borgere, hvis job er blevet rykket til udlandet og derfor har mistet det, og som nu mangler et kompetenceløft for at kunne finde et nyt job.

Hvis det stigende antal af studerende ikke blot dækker over, at unge kommer hurtigere i gang med at studere, men også dækker over arbejdsløse, der får en uddannelse eller en efteruddannelse, er det et tegn på, at den danske flexicurity model virker! Arbejdsmarkedet viser sin styrke ved at give mulighed for livslang læring, der øger muligheden for at bevæge sig mellem forskellige jobs.

I en økonomisk lavkonjunktur er der et stort behov for den mobilitet. Virksomheder lukker, andre rykker til udlandet og dem der forbliver i Danmark stiller krav til uddannelse. Mange arbejdstagere stilles samtidig over for nye kompetencekrav i nuværende jobs.

Det er i midten af denne suppedas den danske flexicurity model befinder sig som et socialt sikkerhedsnet, der giver rammer for livslang læring. Og i sidste ende kan dette være lig med et højere uddannelsesniveau, en større arbejdsstyrke og velstand.

Der graves et hul omkring den danske model
Bertel Haarder fortæller til Ugebrevet A4, at mange jobs er forsvundet, og hvis nye jobs skal opstå, har Danmark brug for social sikkerhed, uddannelse og mobilitet. Han fortsætter med at sige, der er brug for massive investeringer i uddannelse fra folkeskolen til ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, efteruddannelser osv.

Siden interviewet er regeringens genopretningspakke præsenteret, hvor både dagpengeområdet – dermed grundstenen i den sociale sikkerhed – og uddannelsessystemet er i fokus for besparelser. Og det er ikke givet, at det er slut med besparelser i denne omgang.

På den ene side betyder krisen, at der er behov for social sikkerhed og uddannelse – både af unge og ældre. Mens krisen på den anden side betyder besparelser på selv samme områder. Med andre ord har Danmark ikke råd til at lade være med at uddanne befolkningen, men har heller ikke råd til selvsamme.

Det bliver interessant at følge den danske model – om det så bliver til et nyt hjørne i haven eller i graven.