De fleste er enige om, at ledigheden stiger mindre end ventet. Men hvor mange der rent faktisk er arbejdsløse, kan det være svært at få et klart overblik over. For ledigheden kan opgøres på mange forskellige måder og med vidt forskellige resultater.

I 2008 bremsede det økonomiske opsving, og ledigheden begyndte at stige. Varslerne var dystre, og adskillige økonomer pegede på, at også i 2010 ville mange blive ramt af arbejdsløshed. De aktuelle tal viser bare noget andet – nemlig at ledigheden ikke har ændret sig i de sidste fem måneder.

Men hvordan opgøres udviklingen i ledigheden?

Er man arbejdsløs, når man er i aktivering?
Oftest tæller statistikkerne arbejdsløse som borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at personer, der er i aktivering, ikke i figurerer som ledige.

Men aktivering er en beskæftigelsesrettet indsats, som kan bidrage til at sikre ledige et job. Selvom mange aktiverede varetager arbejdsfunktioner, så modtager de stadig offentlig forsørgelse. De aktiverede bør derfor tælle med i ledighedsgruppen.

Danmarks Statistisk har da for nylig også valgt at offentliggøre det, de kalder bruttoledigheden, altså både ledige og aktiverede.

Ledighedsberørte eller fuldtidsledige?
I mange statistikker bliver ledige omregnet til fuldtidspersoner. Her bliver forskellige personers kortere ledighedsforløb lagt sammen, til de udgør et helt år og dermed en fuldtidsledig person. Det tal kan være nyttigt i nogle sammenhænge. Det kan fx give et overblik over, hvor meget ledigheden koster i overførselsindkomster.

Men for et mere nuanceret billede af dynamikkerne på arbejdsmarkedet og i tilrettelæggelsen af en aktiv beskæftigelsesindsats, er det hensigtsmæssigt også at se på omfanget af ledighedsberørte. Det tal dækker over alle de personer, der – også i kortere perioder – har stået uden arbejde.

Grafen nedenfor illustrerer i, hvor høj grad ledighedstallene kan variere alt efter, hvordan de bliver opgjort. Den viser også, at selvom antallet af fuldtidsledige og ledighedsberørte har været stagnerende i 2010, så har der i faktisk været en lille stigning i bruttoledigheden.

Ledige udenfor statistikken
Men her stopper talforvirringen ikke.

For nylig har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) været fremme og sætte tal på de mange danskere, der ikke umiddelbart figurerer i de officielle ledighedsstatistikker til trods for, at de står uden arbejde.

Det drejer sig om personer, der efter en lang periode med gode muligheder for beskæftigelse, har fravalgt sig økonomisk sikring via en a-kasse, men som nu pludselig står uden job. Det kan også være personer, der har fravalgt den offentlige forsørgelse grundet de mange regler, krav og forpligtelser, som følger med ydelsen.

Begge grupper er ikke med i den officielle ledighedsstatistik. AE mener, at det drejer sig om ca. 35.000 personer.

Arbejdskraftudbuddet stiger i gode tider og falder i dårlige tider
Mængden af arbejdskraft stiger typisk, når der er højkonjunktur: Ældre udsætter deres efterløn eller pension et par år, unge udsætter uddannelsesstart, og generelt opsuger arbejdsmarkedet flere personer.

I lavkonjunkturer går bevægelserne den anden vej: Flere ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, unge starter uddannelse og flere bliver familieforsørget eller forlader arbejdsmarkedet på andre måder.

Derfor er det vigtigt ikke kun at se på ledighedstallene, når lavkonjunkturens indflydelse på arbejdsmarkedet skal aflæses. Også data over fx beskæftigelsesgraden, uddannelsessøgning og efterlønsordninger er interessante.

Ledigheden kan altså opgøres på mange måder – med forskellige resultater og med fordele og ulemper. Og før man endeligt konkluderer noget om udviklingen i ledigheden, så bør så mange kilder som muligt undersøges for at få alle nuancerne med.