Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at få lige meget i løn. Den primære ulighed består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og her taber mændene.

”Kvinder tjener op til 20 pct. mindre end mænd ansat i sammenlignelige fag”, og ”kvinders arbejde med mennesker værdsættes mindre end mandearbejde med døde ting” . Det er overskrifter, som lønkommissionens anbefalinger har kastet af sig de seneste dage.

Endda allerede før lønkommissionens arbejde i morgen bliver offentliggjort, skaber de foreløbige resultater altså politisk debat.

Ligestilling er mere end kroner og ører
Lønkommissionen fastslår en gang for alle, at vi på en lang række områder ikke har ligeløn – en ligeløn der i medier, fagforeninger og blandt politikere ofte betragtes ud fra et kønsmæssigt perspektiv.

Det kønsmæssige perspektiv er relevant, men det bør også betragtes ud fra andre parametre end det lønmæssige . Meget kunne nemlig tyde på, at den primære ulighed ikke går på løn, men består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet.

Mændene taber i kampen om ligestilling
Mere end halvdelen af befolkningen er i dag uden for arbejdsmarkedet, og ca. hver fjerde dansker er på overførselsindkomst.

Netop tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet resulterer i uligheden mellem arbejdshavende og arbejdsløs. Og hvis man accepterer præmissen om, at den vigtigste ulighed findes i tilknytningen til arbejdsmarkedet, vendes det dominerende kønsforhold på hovedet:

Så bliver det mændene – og ikke kvinderne – der lider den største tort set i relation til arbejdsmarkedets udfordringer.

Man kunne således forestille sig, at der i et større perspektiv end i kroner og øre, ville kunne vindes meget på ligestillingsområdet ved fokusere på arbejdsmarkedets kønnede muligheder.

De traditionelle mandefag forsvinder fra arbejdsmarkedet
De præferencer, mænd og kvinder har på arbejdsmarkedet, giver forskellige uligheder. Mændene blev de store tabere under krisen, hvor de pga. nedgang inden for blandt andet procesindustri og byggebranchen i højere grad blev ramt af ledighed end kvinder.

Dertil kommer mænds svagere tilknytning til uddannelsessystemet, som gør dem mindre mobile på arbejdsmarkedet end kvinderne. 

Mænds manglende mobilitet forstærker uligheden
Mændenes mindre mobilitet på arbejdsmarkedet bliver en væsentlig faktor, eftersom mange af de typiske mandefag forsvinder for altid.

Det er således afgørende, at mænd i højere grad fortsætter med at uddanne sig og derved forsøger at genetablere en sikrere plads på arbejdsmarkedet.

Dermed bør den kønnede tilknytning til arbejdsmarkedet blive et af de væsentlige parametre i diskussionen om lighed, når vi drøfter kønnet ulighed og løn i et arbejdsmarkedsperspektiv.