De danskere, som mister deres jobs nu, kan ikke regne med, at jobbene kommer igen, når krisen er overstået. Der skal findes nye vækstområder, der kan generere jobs i stedet for dem, der forsvinder under krisen.
Dagens friske ledighedstal viser endnu engang, at stadig flere danskere står uden job. I løbet af oktober steg ledigheden med 5.400 fuldtidspersoner - helt i overensstemmelse med økonomernes dystre prognoser for dansk økonomi – prognoser der forudser stigende ledighed frem til 2011.
Men for dem som har mistet deres job under krisen, er det ikke nok at vente på, at solen går fra skyerne, og konjunkturernes vejrguder igen tilsmiler dem.
De nedlagte stillinger i industrien er væk for altid
De jobs, der forsvinder under krisen, kommer nemlig ikke igen. De 700 personer, som netop har mistet deres job hos LM glasfiber, kan altså næppe bare sætte sig ned og vente på, at økonomien som helhed får det bedre, og at deres job genopstår.
Det er læren fra den sidste lavkonjunktur, der fulgte dot-com krakket: At krisen ikke bare er et bump på vejen, men medfører strukturelle ændringer i dansk økonomi og beskæftigelsesmønstrene.
I industrien er denne tendens særligt tydelig. Figuren viser udviklingen i den samlede beskæftigelse og særskilt for beskæftigelsen i industrien. Udgangspunktet er år 2000. Det vil sige lige omkring, da dot-com boblen brast.
I tiden efter dot-com krakket faldt den samlede beskæftigelse, men som det fremgår, var udviklingen i industrien langt værre. Og mens udviklingen i den samlede beskæftigelse omkring årsskiftet 2004/05 vendte, og der igen blev etableret flere jobs, varudviklingen anderledes træg i industrien.
Det blev kun til en svag stigning i jobbene, der langt fra kunne opveje omfanget af de tabte jobs. Konsekvensen er, at mens der i 2009 samlet set er lidt flere job, er andelen af job inden for industrien faldet markant.
Behov for nye vækstområder
Hvis denne udvikling også gælder for den aktuelle økonomiske krise, betyder det, at der skal findes nye strategiske vækstområder, der kan stå for fremtidig jobskabelse. Og først når den økonomiske udvikling kommer i gang på disse nye områder, vil beskæftigelsen for alvor kunne genvinde det, som er tabt under krisen.
Et vigtigt krav til nye vækstområder er, at de skal kunne udnytte arbejdskraft på nogenlunde samme kompetenceniveau, som var i de forsvundne jobs.
Første skridt på vejen ud af krisen er et klart svar på spørgsmålet: Hvor kan der udvikles nye jobs til erstatning for dem, der forsvandt?
Hej Martin
Det er svært at være uenig med dig – og det er faktisk heller ikke. Den nuværende krise vil lige som dot.com-krisen utvivlsomt føre til “strukturelle ændringer”, som du kalder dem.
Derfor kan de, som har mistet deres job under krisen, heller ikke bare “vente på, at solen går fra skyerne, og konjunkturernes vejrguder igen tilsmiler dem,” som du skriver.
Men du kommer ikke ind på, hvordan de afskedigede medarbejdere kan folde paraplyen ud og klare sig trods uvejret.
Det siger sig selv, at det kan være svært at holde sig klar til en situationen på arbejdsmarkedet, som ingen endnu ved hvordan vil se ud. Et entydigt svar på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne diske op med for at få og fastholde fodfæste på arrbejdsmarkedet forudsætter, at de “nye strategiske vækstområder”, som du skriver om, er fundet.
Men vil du alligevel ikke give mig ret i, at der er typer af opkvalificering, som man med god grund kan tage fat på? Det kan fx være inden for it og sprog.
Helt banalt må man for mig at se sige, at da de ufaglærte jobs bliver sværest at få igen – hvis det da overhovedet er et mål! – vil det tjene som en investering for både virksomheder og jobcentre at klæde såvel ledige som udsatte medarbejdere på til at varetage faglærte jobs.
Mv. David
Hej David
Tak for din kommentar. Du har helt ret i det ikke er nok kun at pege på problemet. Der skal findes nogle svar både her og nu til de nuværende og kommende ledige OG på den lidt længere bane, som jeg peger på i indlægget.
I forhold til indsatsen nu og her et det klart at det ikke alene er nok at aktivere, for at sikre et stort arbejdskraftudbud, når der ikke er udsigt til at jobbene kommer igen i branchen. Den voksende fokus på kompetenceudvikling er positiv og der er alt mulig grud til at skubbe på i den retning.
Så ja, jeg er helt enig i din pointe om at kompetenceudvikling er midlet både for faglærte og ufaglærte. Og i det individuelle perspektiv kan man ikke vente på den store og forkromede strategiske afklaring før man lærer sig nye færdigheder – manglen på nye strategiske vækstområder skal ikke væren en undskyldning for ikke at gøre noget.
I det overordnede perspektiv er der bare det problem, at det er svært at se hvor efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft skal vokse frem (måske lige bortset fra i den offentlige sektor, hvor stigende plejebehov også kræver arbejdskraft – for den enkelte ledige er offentlig beskæftigelse en fin løsning, men på længere sigt og i samfundsperspektiv skal der suppleres med andre områder). Og det er her det politiske niveau skal træde i karakter. Spørgsmålet er om regeringens vækstforum kan udfylde rollen og udvikle klare og holdbare strategier for fremtidens vækst og beskæftigelse. Derudover er der også det kommunale niveau, som står med helt nye redskaber til at sammentænke den lokale erhvervs- og beskæftigelsespolitik.
vh. Martin
[...] Efterlønnere mangler fremtidens kompetencer Vi bør også fokusere på at finde ud af hvilke kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge. Her er der en del usikkerheder, men sikkert er det, at mange efterlønsmodtagere ganske enkelt ikke har den erfaring og de kompetencer, der vil blive brug for. Krisen har f.eks. udslettet mange jobs i industrien, og disse jobs kommer ikke tilbage. [...]
[...] 2008 bremsede det økonomiske opsving, og ledigheden begyndte at stige. Varslerne var dystre, og adskillige økonomer pegede på, at også i 2010 ville mange blive ramt af …. De aktuelle tal viser bare noget andet – nemlig at ledigheden ikke har ændret sig i de sidste [...]
[...] Mænds manglende mobilitet forstærker uligheden Mændenes mindre mobilitet på arbejdsmarkedet bliver en væsentlig faktor, eftersom mange af de typiske mandefag forsvinder for altid. [...]
[...] Over 100.000 af de job, der er tabt i den private sektor, er tabt i industrien. De kommer aldrig tilbage i den oprindelige form. Alle er enige om, at der skal skabes mange flere vidensintensive job. Hvis der fremover skal være [...]