De traditionelle, store danske erhvervsikoner vælger globaliseringsvejen for at overleve den økonomiske krise. Det har enorme konsekvenser for det danske arbejdsmarked, da jobbene i stort omfang vil følge de store virksomheder udenlands – også højtspecialiserede forsknings- og udviklingsjobs.
For nylig afholdt DI sit erhvervspolitiske topmøde, hvor behovet for ny vækst var det bærende synspunkt. Det gælder om at udnytte det potentiale, som globaliseringen giver – om ikke kun at se krisen som en fare, men også som en mulighed.
Så langt så godt.
Men denne nye tankegang kan have alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Direktørerne for nogle af de største danske virksomheder fortalte, hvad de selv allerede har gjort og forventer at gøre fremover. De lægger deres investeringer, hvor markedet er, hvor der er en højtuddannet (og billig) talentmasse, og hvor skattevilkårene er væsentlig gunstigere end i Danmark.
Ikke kun produktionsjobs der forsvinder
Der tegner sig efterhånden et billede af efterspørgslen på det danske arbejdsmarked, der når krisen klinger af, er væsentlig anderledes end det før krisen.
For når Novo Nordisk, Vestas, Mærsk, Danske Bank, Danfoss, Arla, Carlsberg og mange andre af de helt store virksomheder ser sig nødsaget til at investere kapital og ledelsesopmærksomhed globalt, så skaber det måske nok indtjening til virksomhederne – men ikke nødvendigvis nye arbejdspladser i Danmark.
Snarere tværtimod.
Og det er ikke kun produktionsarbejdspladser, der forsvinder og aldrig kommer igen i Danmark. Det er også serviceopgaver, højtspecialiserede arbejdsfunktioner samt forsknings- og udviklingsjob, der forsvinder.
Fra jobskabere til problemskabere
Nationens store erhvervsikoner er altså ved at gå fra at være jobskabere til at blive de nye, store problemskabere. Og når det således ikke de store, traditionelle virksomheder, der skal bære arbejdsmarkedet ind i fremtiden, melder spørgsmålet sig:
Hvem er det så?
Indtil videre er det den offentlige sektor. Det er ikke nødvendigvis godt for fremtidens økonomiske genrejsning. Mange håber derfor på, at jobskabelsen fremover skal komme fra nye små og mindre virksomheder indenfor kreative og vidensintensive brancher. Der er nok noget om snakken. Men det skaber ikke nødvendigvis tilstrækkeligt med jobs til de folk, der har forkerte eller utilstrækkelige kundskaber.
Beskæftigelsesministeren står med et nyt problem og erhvervs- og økonomiministeren mangler at give et svar.
Hej Peter.
Tak for ovenstående – interessant!!
Hvad er New Insights/ dit bud på, hvad politikkerne skal gøre ??
Og/ eller er der andre “kloge”, der er kommet med et bud??
Hils – venlig hilsen
Kirsten Høpfner-Dahl
Job-og uddannelsesrådgiver
Hej Kirsten,
Umiddelbart er der grund til at genvurdere, hvordan vækstfremmende politikker tilrettelægges og gennemføres.
Når de store virksomheder har udspillet deres rolle, må vi jo kikke på virksomheder i det næste geled. Det er mellemstore og mindre virksomheder, der skal kunne klare sig som globale leverandører på MEGET specialiserede serviceydelser. Det kan også være virksomheder, der er leverandører til det lokale danske marked og som kan stå på ryggen af nye markeder skabt af store udenlandske virksomheder der operere i Danmark. Det kan f.eks. være forlagsvirksomheder, der levere danske bøger til Amazons Kindle-læser eller vikarbureauer der formidler højt kvalificerede udlændinge til danske virksomheder og dermed sikre at disse virksomehder forbliver i landet.
Det skal også større fokus på offentlig privat samspil. Jeg ser f.eks. muligheder i en udbygning af et privat-offentligt udbud af sundhedsydelser til europæiske patienter og raske (der vil forebygge sygdom) som et interessant område. Initiativer der fremmer en målrettet realisering af bruger- og medarbejderdreven innovationskultur i såvel offentlige som private virksomheder vil også være af betydning.
På beskæftigelsesområdet er det relevant at genindføre jobrotationsordninger for at sikre en løbende opkvalificering af beskæftigede og samtidgi give ledige ny arbejdserfaring. Det er i det hele taget meget væsentligt, at FL10 sikre tilstrækkelig ressourcer og incitamenter til at understøtte livlangslæringsprincipper, sikre udvikling af alternative læringsformer i vores skolesystemer og pusher e-learning. Der er endelig en sandhed i at et udbud af kvalificeret videnarbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel og dermed nye beksæftigelsesmuligheder.
Det er enkelte eksempler og der er givet vis mange andre, men hovedprincippet er at vi ikke kan skrue tiden tilbage, erkende at de store danske virksomheders jobskabenderolle er radikalt ændret for altid og at offentlige politikker skal erkende at dette skifte er sket.
Peter
[...] Danske industriikoner ser mod udlandet Danmark har i de sidste par år tabt mere end 160.000 arbejdspladser, heraf rigtig mange i industrien. Næsten alle de store danske industriikoner som f.eks. Danfoss, Vestas og FLS har nedlagt mange arbe…. [...]