Det er ikke blot ”hænder” eller for den sags skyld bare ”kloge hoveder”, som der bliver mangel på i fremtiden. Det er derimod kvalificeret arbejdskraft, der kan sætte ind lige præcis der, hvor der er brug for den.  Hvordan det kan sikres, giver kommissionens udregninger ikke mange svar på.

Arbejdsmarkedskommissionen har som bekendt fremlagt en række forslag, der sigter mod at forøge arbejdsstyrken og dermed beskæftigelsen for at sikre finansieringen af fremtidens velfærdsydelser.

Mange af forslagene lyder i udgangspunktet besnærende logiske. Men ser man på hvilke personer, der skal mobiliseres, så er der tale potentielle efterlønsmodtagere, førtidspensionister og langtidsledige.

Det er jo ikke lige de grupper, som arbejdsmarkedet i fremtiden vil efterspørge mest.

Tværtimod.

Analyser peger på, at grund af den demografiske udvikling og arbejdskraftens fordeling på uddannelses- og kompetenceområder, vil der fremover opstå  kompetenceefterslæb og deciderede mismatch-problemer på arbejdsmarkedet.

Misvisende i bedste fald
Det er desværre typisk økonom-dominerede analyser at “glemme” de mere komplicerede og kvalitative dimensioner af arbejdsmarkedets dynamikker.

Arbejdsmarkedskommissionen kan til dels forklare sig med, at det kommissorium den har arbejdet ud fra bygger på den samme simplificering. Det er dog ikke en undskyldning i sig selv.

Man kan kun undre sig over at så kompetente folk forfalder til simple logikker, der i bedste fald er misvisende og i værste fald tjener andre formål. For eksempel at legitimere sociale nedskæringer.

Se mod USA
Man behøver ellers ikke lede forgæves efter andre mere kvalificerede måder at analysere arbejdsmarkedet på. I USA er der for eksempel en lang tradition for at interessere sig for, hvad der reelt kræves for at udføre et job.

Faderen til input-output modellen, der ligger bag udregninger som Arbejdsmarkedskommissionens, Wassily Leontief, påpegede netop, at man skal huske at have øje for kompleksiteten.

Leontief, som jeg havde held til at besøge i New York i 1980erne, havde indset, at det er helt afgørende, at man i arbejdet med disse balancemodeller gør sig differentierede antagelser om teknologiens produktivitetsbidrag i forhold til forskellige jobtyper og erhverv.

Det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) er et andet godt eksempel. BLS kobler kvalitative analyser med traditionelle makroøkonomiske fremskrivninger i alternative scenarier. Derigennem når de frem til robuste forestillinger om hvilken arbejdskraft, der skal sikre fremtidens velstand.

Godt kommissionen blev affejet – desværre af de forkerte grunde
Hvis vi kun følger kommissionens forslag kommer vi med meget stor sandsynlighed i en situation, hvor vi hverken kan sikre en tilstrækkelig arbejdsstyrke eller undgår mismatch-problemer.

Begge dele vil være til skade for den økonomiske udviklingen i Danmark.

Det er derfor måske ikke helt så beklageligt, som mange iagttagere ellers har hævdet, at regeringen har affærdiget kommissionens forslag. Desværre skete det bare ikke på grund af analysens primitive logik, men på grund af forslagenes forkerte politiske timing.

Udfordringer forude
Det største problem er imidlertid, at vi har en endnu større udfordring foran os. En udfordring Arbejdsmarkedskommissionen altså ikke adresserer:

Hvordan får vi skaffet tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, der skal sikre erhvervslivets produktivitetsudvikling i en situation, hvor der ikke bliver flere arbejdstimer at tage af i den danske befolkning?

Det spørgsmål har vi fortsat til gode at se et fornuftigt svar på.